Fri fragt ved køb over 995,-
365 dages returret
Kundeservice: +45 56 14 15 44

Er et home gym noget for mig?

Er et home gym noget for mig?
Er et home gym noget for mig?
- af Holger Schwartz
22.10.2024

Hvis du lever i en hverdag med arbejde fra kl. 08:00-16:00, to små børn og måske en hund der skal luftes. Så er 30 minutters transport til og fra træningscenteret ikke altid realistisk i hverdagen.

Man kan ikke substituere et godt træningsmiljø, som man finder i mange CrossFit-centre, men i nogen perioder er der andre ting, der skal have førsteprioritet. I disse perioder er det oplagt at have nogle redskaber til at vedligeholde kroppens styrke og kondition.

Sådan laver du dit eget home gym: En guide til at komme i gang

At have et homegym er en fantastisk måde at holde sig i form på uden at skulle forlade hjemmet og det giver en fleksibilitet til at kunne lave det, man har lyst til, når man har tiden. Fx når de små sover, i frokostpausen når man arbejder hjemme eller før huset står op om morgenen.

Med den rette planlægning kan du skabe et træningsområde, der passer til dine behov og mål. I dette blogindlæg vil jeg guide dig igennem, hvordan du kan opbygge dit eget homegym trin for trin.

Fordele ved et home gym

Inden jeg dykker ned i, hvordan du bygger dit home gym, så lad os se på nogle af de vigtigste fordele ved at have et:

  1. Bekvemmelighed: Du kan træne, når det passer dig, uden at skulle tage i fitnesscenter.
  2. Spar tid og penge: Du sparer penge på medlemskaber og transportomkostninger samt tid på transport.
  3. Privatliv: Du kan træne uden at bekymre dig om andre mennesker omkring dig.
  4. Skræddersyet træning: Du kan vælge det udstyr, der passer bedst til dine mål og behov.


Sådan kommer du i gang med et home gym

Inden du går i gang med et home gym er der en række overvejelser, som du bør gøre dig. Jeg vil herunder komme ind på de forskellige ting, som du skal overveje.

Trin 1: Planlægning og mål

Før du går i gang med at købe udstyr, er det vigtigt at tage sig tid til at planlægge. Spørg dig selv om følgende spørgsmål:

  • Hvad er dine træningsmål? Ønsker du at opbygge muskelmasse, forbedre din kondition, tabe dig, eller blot holde dig i form?
  • Hvor meget plads har du til rådighed? Det vil afgøre hvor meget og hvilket slags udstyr, du skal prioritere.
  • Hvad er dit budget? Home gyms kan variere meget i pris. Du kan komme godt i gang for et par tusinde kroner, og kan altid tilføje mere udstyr løbende.


Når du har svar på disse spørgsmål, kan du begynde at planlægge, hvordan dit home gym skal se ud.

Trin 2: Valg af placering

Det næste skridt er at finde det rigtige sted i dit hjem til dit gym. Overvej følgende muligheder:

  • Kælder: Mange mennesker vælger at indrette deres home gym i kælderen, fordi det ofte er et stort og uforstyrret område.
  • Garage: Hvis du har en uopvarmet garage, kan det være et godt sted til et home gym, især hvis du har brug for at kunne lave høje løft.
  • Ekstra værelse: Hvis du har et ekstra værelse, kan det nemt omdannes til et home gym. Sørg for, at der er tilstrækkelig ventilation og belysning.
  • Udendørs: Hvis du bor et sted med godt vejr, kan du overveje at indrette en del af din have til træning. 

Uanset hvor du vælger at placere dit home gym, skal du sørge for, at gulvet er stabilt og kan håndtere vægten af udstyret. Overvej at investere i gummigulv for at beskytte både gulv og udstyr.

Trin 3: Basisudstyr til dit home gym

Nu hvor du har en plan og en placering, er det tid til at tænke på udstyr. Her er nogle grundlæggende ting, som de fleste vil have gavn af:

  1. Håndvægte: Håndvægte i forskellige vægte er en nødvendighed for næsten enhver form for træning. Justerbare håndvægte kan være en pladsbesparende løsning.
  2. Vægtstang og vægtskiver: Hvis du har plads og budget til det, er en vægtstang og et sæt vægtskiver en god investering til styrketræning.
  3. Træningsbænk: En justerbar bænk kan bruges til en lang række øvelser, både med håndvægte og vægtstang.
  4. Kettlebells, sandbags og wall balls: Disse er gode til funktionel træning og kan bruges til en bred vifte af øvelser, der arbejder med både styrke og kondition.
  5. Cardiomaskiner: Afhængigt af plads og økonomi er en motionscykel, et løbebånd, eller en romaskine et fantastisk stykke udstyr til dit home gym.


Trin 4: Supplerende udstyr og tilbehør

Når du har de grundlæggende elementer på plads, kan du overveje at tilføje noget supplerende udstyr for at gøre dit home gym endnu mere alsidigt:

  1. Pull-up bar eller gymnastikringe: De er essentielle, hvis du vil træne din trækstyrke og gymnastiske færdigheder.
  2. Gummigulv: Et godt gulv er vigtig, hvis du ønsker at smide med vægtene eller skal lave workouts med høj intensitet.
  3. Opbevaringsløsninger: Brug opbevaringsstativer til at holde dit udstyr organiseret og gulvet frit. Det er optimalt, hvis du har meget udstyr eller minimal gulvplads.


Klar til at komme i gang med dit home gym

Ud fra de 4 punkter ovenfor håber jeg, at du er blevet klædt lidt bedre på til at komme i gang med din home gym drøm. Start med at sætte et mål for dig selv og hvad du skal opnå ved at kunne træne hjemme.

Derefter find et oplagt sted til dit home gym, lav en liste over det udstyr du der er ”need to have” og en anden med hvad der er ”nice to have”.

Mit bedste råd er blot at komme i gang, og derefter spæde til med mere udstyr løbende.

Relaterede produkter
Her kan du betale med Dankort, VISA og MasterCard Her kan du betale med Anyday MobilePay Viabill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)