Viktor Münter er en af vores CrossFit-atleter. Han har næsten 11 års erfaring i CrossFit, heraf 7 år på højt konkurrenceniveau, hvilket har gjort, at han har markeret sig som en af Danmarks mest fremtrædende atleter i sporten. Hans rejse begyndte, da han blev introduceret til CrossFit af en veninde, og han blev hurtigt fanget af den unikke kombination af styrke, udholdenhed og teknik, som CrossFit kræver.
Viktor er utrolig disciplineret omkring sin træning, og hans daglige rutine vidner om en høj arbejdsindsats og dedikation. Viktor er uddannet læge og har derfor nogle meget travle dage men han formår at strukturere sine dage og prioritere sin træning, hvilket har ført ham til store resultater, herunder to kvalifikationer til Games. Hans fysiske og mentale forberedelse afspejler en dyb forståelse for både kroppens og sindets behov, og han prioriterer at lytte til sig selv for at finde den rette balance mellem træning og restitution.
Ud over sine egne præstationer er Viktor kendt for sin evne til at inspirere andre med sin passion for sporten. Hans kærlighed til CrossFit skinner igennem i alt, hvad han gør, fra at mestre teknisk krævende øvelser som Ring Muscle Ups til at motivere unge atleter med råd om hårdt arbejde og vedholdenhed. Hans forbillede, Rich Froning, har inspireret ham til at opretholde en sund balance mellem sporten og livet uden for den, hvilket Viktor stræber efter at efterleve.
Viktor har en vision om at repræsentere Danmark på højeste niveau og dermed fortsætter han med at sætte standarden inden for dansk CrossFit.
2.796 kr. / 3.495,00 kr.