Fri fragt ved køb over 995,-
365 dages returret
Kundeservice: webshop@fitnessengros.dk
Vores kunders bedømmelse af os

Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget af privatpersoner (forbrugere). Hvis du handler som virksomhed, gælder vores separate handelsbetingelser for erhverv.

1. Generelle oplysninger

Ejer og ansvarlig for denne webshop:
Fitness Engros A/S
Snedkervej 4-6
2630 Taastrup
CVR-nr.: 21 83 08 95
E-mail: info@fitnessengros.dk
Telefon: 56 14 15 44

2. Anvendelse

2.1 Disse handelsbetingelser gælder for alle køb foretaget af forbrugere på fitnessengros.dk. En forbruger er en fysisk person, der handler uden for sit erhverv.

2.2 Ved at gennemføre et køb accepterer du disse handelsbetingelser. Vi opfordrer dig til at læse dem grundigt igennem.

3. Aftaleindgåelse

3.1 Når du har afgivet en bestilling på fitnessengros.dk, modtager du en automatisk ordrebekræftelse på e-mail. Ordrebekræftelsen er ikke en bindende accept af din ordre – den bekræfter alene, at vi har modtaget din bestilling.

3.2 En endelig og bindende købsaftale indgås først, når vi har sendt en ordrebekræftelse, hvor vi accepterer ordren, eller når vi afsender varen.

3.3 Vi forbeholder os ret til at annullere ordrer ved åbenlyse pris- eller lagerfejl. I så fald kontakter vi dig hurtigst muligt og refunderer eventuelt indbetalte beløb.

4. Priser og betaling

4.1 Alle priser på fitnessengros.dk er angivet i danske kroner inkl. 25 % moms. Eventuelle leveringsomkostninger fremgår særskilt og lægges oven i prisen ved checkout.

4.2 Vi tager forbehold for prisfejl, udsolgte varer og afgiftsændringer.

4.3 Vi modtager følgende betalingsmidler:

  • Dankort
  • Mastercard
  • VISA
  • MobilePay
  • ViaBill


4.4 Beløbet trækkes først på din konto, når varen afsendes fra vores lager. Ved delleveringer kan beløbet trækkes ad flere omgange svarende til den enkelte forsendelse.

4.5 Alle betalinger håndteres via en sikker betalingsløsning. Vi gemmer ikke dine kortoplysninger.

5. Levering

5.1 Vi leverer til adresser i Danmark, undtagen Grønland og Færøerne.

5.2 Den forventede leveringstid og pris fremgår ved checkout og på vores leveringsside.

5.3 Risikoen for varen overgår til dig, når du eller en af dig udpeget person (bortset fra fragtføreren) har fået varen i fysisk besiddelse.

6. Fortrydelse og returnering

Som forbruger har du to forskellige muligheder for at fortryde dit køb eller returnere varen:

  • Den lovbestemte 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven
  • Vores udvidede returret på 365 dage som ekstra service


Du vælger selv, hvilken ordning du ønsker at gøre brug af. Ordningerne har forskellige betingelser, som beskrives nedenfor.

6.1 Lovbestemt 14 dages fortrydelsesret

6.1.1 Du har 14 dage fra modtagelsen af varen til at fortryde købet uden at angive en grund. Består din ordre af flere varer leveret på forskellige tidspunkter, løber fristen fra modtagelsen af den sidste vare.

6.1.2 Inden fristens udløb skal du give os utvetydig besked om, at du fortryder købet. Du kan f.eks. sende en e-mail til info@fitnessengros.dk med dit ordrenummer eller bruge standardfortrydelsesformularen i pkt. 6.5.

6.1.3 Du må gerne undersøge varen, som du ville kunne i en fysisk butik. Tager du varen i brug ud over det, kan det medføre en værdiforringelse, som vi kan modregne i tilbagebetalingen.

6.1.4 Fortrydelsesretten gælder ikke for:

  • Varer fremstillet efter dine specifikationer eller med personligt præg
  • Forseglede varer, der af sundheds- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til returnering, hvis forseglingen er brudt efter levering
  • Varer, der efter levering er blevet uadskilleligt blandet sammen med andre varer

6.2 Udvidet returret på 365 dage

6.2.1 Som ekstra service tilbyder vi 365 dages returret fra leveringsdatoen ud over den lovbestemte fortrydelsesret.

6.2.2 For at gøre brug af den udvidede returret skal varen være ubrugt og ubeskadiget, og den originale emballage skal være intakt og ubrudt. Er disse betingelser ikke opfyldt, kan vi enten afvise returneringen eller fratrække en værdiforringelse i tilbagebetalingen.

6.2.3 Den udvidede returret gælder ikke for:

  • Produkter solgt i brudt emballage
  • Produkter opskåret på metermål
  • Elektroniske dele
  • Outletvarer
  • Specielt hjemtagne eller specialfremstillede produkter

6.2.4 Den udvidede returret påvirker ikke din lovbestemte fortrydelsesret efter pkt. 6.1, hvis denne stadig kan gøres gældende.

6.3 Returnering af varen

6.3.1 Varen skal returneres uden unødig forsinkelse. Ved brug af den lovbestemte fortrydelsesret skal varen være afsendt senest 14 dage efter, at du har givet os besked om fortrydelsen.

6.3.2 Du afholder selv omkostningerne ved returforsendelsen.

6.3.3 Pak varen forsvarligt, og mærk pakken tydeligt med ordrenummer og "RETUR". Send pakken til:
Fitness Engros A/S
Snedkervej 4-6
2630 Taastrup

6.3.4 Det er dit ansvar, at pakken leveres til den korrekte returadresse. Vi anbefaler, at du sender med sporing og evt. forsikring.

6.4 Tilbagebetaling

6.4.1 Vi tilbagebetaler købesummen for de returnerede varer uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dag, vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet.

6.4.2 Returnerer du hele ordren, refunderer vi desuden de oprindelige leveringsomkostninger. Vi refunderer dog ikke meromkostninger, hvis du har valgt en dyrere leveringsform end vores standardlevering. Returnerer du kun en del af ordren, refunderes leveringsomkostningerne ikke.

6.4.3 Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret.

6.4.4 Tilbagebetaling sker via samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

6.5 Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til: Fitness Engros A/S, Snedkervej 4-6, 2630 Taastrup, info@fitnessengros.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/levering af følgende tjenesteydelser:

Bestilt den: ____________________________ Modtaget den: ____________________________

Forbrugerens navn: ________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: _____________________________________________________________

Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir): ______________________________________________________

Dato: ____________________________

7. Reklamationsret

7.1 Du har 24 måneders reklamationsret efter købelovens regler. Reklamationsretten betyder, at du som udgangspunkt kan klage over fejl og mangler ved varen, der har vist sig inden for 24 måneder fra leveringen.

7.2 For at gøre brug af reklamationsretten skal du henvende dig til os inden rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Reklamerer du inden 2 måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

7.3 Reklamationen sendes til webshop@fitnessengros.dk med oplysning om dit ordrenummer og en beskrivelse af manglen. Vedlæg gerne billeder.

7.4 Vi vurderer din reklamation. Hvis reklamationen er berettiget, vil varen efter en konkret vurdering blive repareret, ombyttet, refunderet, eller du vil få et forholdsmæssigt afslag i prisen i overensstemmelse med købelovens regler.

7.5 Kræver afhjælpningen, at varen sendes retur til os til reparation, ombytning eller lignende, aftaler vi den praktiske håndtering med dig. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger ved returforsendelsen. Er reklamationen ikke berettiget, afholder du selv fragtomkostningerne.

8. Garanti

8.1 Visse af vores produkter er omfattet af en producentgaranti, der supplerer din lovbestemte reklamationsret. Garantiperioder og -vilkår fremgår af vores garantibestemmelser.

8.2 Garantien begrænser ikke dine rettigheder efter købeloven.

9. Persondata

9.1 Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen (GDPR). Læs mere i vores persondatapolitik.

10. Klagemuligheder

10.1 Hvis du som forbruger ønsker at klage over et køb, skal du i første omgang kontakte os på webshop@fitnessengros.dk. Vi vil bestræbe os på at finde en løsning.

10.2 Lykkes det ikke at finde en løsning, kan du indgive en klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager, der hører under Nævnenes Hus. Hvis sagen ikke kan løses gennem mæglingen, kan den indbringes for Forbrugerklagenævnet.

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Klageportalen: naevneneshus.dk

11. Lovvalg og værneting

11.1 Køb foretaget på fitnessengros.dk er underlagt dansk ret. Som forbruger har du de rettigheder, der følger af ufravigelig forbrugerlovgivning i dit hjemland.

11.2 Tvister mellem dig og Virksomheden afgøres ved de almindelige danske domstole, medmindre ufravigelige værnetingsregler giver dig ret til at anlægge sag ved et andet værneting.

Dankort, Mastercard, VISA MobilePay ViaBill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)