Fri fragt ved køb over 995,-
365 dages returret
Kundeservice: +45 56 14 15 44
FIND SEPTEMBERS UDVALGTE PRODUKTER LIGE HER
Brand
Vægtinterval
Farve

Hos FitnessEngros finder du et stort udvalg af robuste håndvægte i professionel kvalitet, der kan anvendes i styrkecentret eller til hjemmetræning. Vælg mellem flere forskellige håndvægte – bl.a. runde håndvægte, hexagon håndvægte, håndvægte i gummi, PU, vinyl eller krom samt twist lock. Se udvalget herunder.

Solide håndvægte til alle styrkeniveauer

Vi har med garanti et sæt håndvægte, der passer til dit behov og styrkeniveau – uanset, om du netop er gået i gang med at opbygge din muskulatur, eller om du leder efter et sæt professionelle håndvægte, der kan anvendes til den daglige styrketræning.

Vi tilbyder kvalitetsrigtige håndvægte fra en lang række velrenommerede brands som Crossmaxx, Inotec, Lifemaxx, Nautilus og SQ&SN, og vi kan selvfølgelig byde på både faste og justerbare håndvægte. 

Fitness Engros henvender sig til både private og erhverv, så hvad end du leder efter håndvægte til din hjemmetræning, eller om du søger vægte til et fitnesscenter, så kan vi være leveringsdygtige. 

Til begge kundetyper garanterer vi produkter af høj kvalitet, hurtig levering og god service. Læn dig tilbage og udforsk vores udvalg af billige håndvægte. Du kan evt. sortere produkterne efter faktorer som brand, vægt og pris, hvis du ønsker det. 

Kæmpe udvalg af håndvægte til fitnesscentre og homegyms 

Som du kunne læse i indledningen, så kan vi være behjælpelige med at levere håndvægte til såvel hjemmetræning som centerbrug. Vi har nemlig et kæmpe udvalg af vægte til begge dele. 

Ønsker du at træne derhjemme, og mangler du pladsbesparende og alsidigt træningsudstyr til formålet, så vil det være oplagt at købe håndvægte. Du har nemlig rig mulighed for at træne alle muskelgrupper med de rette håndvægte. For at sikre en endnu mere effektiv og alsidig træning er det også oplagt at investere i en justerbar træningsbænk, så du kan lave bænkpres osv. 

Er du som repræsentant for et fitnesscenter eller et andet kommercielt træningsmiljø på udkig efter nye håndvægte, så er du også kommet til de rette. Vi tilbyder nemlig håndvægte, der er egnet til intensiv brug. For at give medlemmerne i fitnesscentret de bedste træningsvilkår vil det være oplagt at købe håndvægte i flere vægtklasser. 

Justerbare håndvægte 

En justerbar håndvægt er en fantastisk opfindelse. Du får nemlig så at sige mange håndvægte i én håndvægt. Den samme håndvægt vil f.eks. kunne veje både 2 og 20 kg, idet du nemt kan indstille vægten inden for et vist interval. 

De justerbare håndvægte er især populære blandt danskere, der foretrækker at træne hjemme. De færreste privatpersoner har nemlig plads til at have et helt arsenal af håndvægte stående, men med justerbare vægte skal du ikke bekymre dig om at mangle plads i dit homegym. 

Her er fordelene ved disse håndvægte: 

  1. Du får mange håndvægte i én håndvægt 
  2. Der er penge at spare (sammenlignet med at skulle købe håndvægtene enkeltvis) 
  3. Det er en pladsbesparende løsning 

Faste håndvægte

En anden populær løsning er at købe faste vægte. Det karakteristiske ved disse håndvægte er, at de har én fast vægt, der ikke kan justeres.

Det er typisk disse håndvægte, du vil finde i dit lokale fitnesscenter, men de kan også fås til hjemmetræning. Sådanne vægte kan bruges til alle former for funktionel træning, og de er yderst populære hos fitness entusiaster grundet de mange anvendelsesmuligheder.

I vores sortiment vil du finde faste vægte, der vejer alt mellem 1 og 60 kg. Om du derfor først lige er gået i gang med vægttræning, eller om du har løftet vægte i årtier, så finder du de helt rigtige håndvægte i den ønskede vægt hos os.

Her er fordelene ved disse håndvægte:

  1. De er yderst holdbare 
  2. Du skal ikke bruge tid på at indstille vægten (den er fast) 
  3. De findes i alle vægtklasser

Find håndvægte i mange forskellige vægtklasser i vores sortiment

Som du måske har erfaret, hvis du har udforsket vores sortiment, så forhandler vi både lette og tunge håndvægte. Ja, faktisk kan vægten strække sig fra 1 til 60 kg. I nogle tilfælde er det sågar muligt at justere vægten på håndvægten – det kan lade sig gøre ved køb af en justerbar håndvægt.

Vi tilbyder bl.a. håndvægte med en vægt på:

  • 1 kg 
  • 2 kg 
  • 3 kg
  • 5 kg 
  • 6 kg 
  • 8 kg 
  • 10 kg 
  • 15 kg 
  • 25 kg 
  • 30 kg
  • 60 kg
  • … og meget mere!

Husk, at du i venstre side kan sætte flueben ved den ideelle vægt. Sæt f.eks. flueben ved 10 kg eller 20 kg, hvis det er en mellemtung håndvægt, du ønsker at købe. Så kan vi nemlig lettere fremhæve de håndvægte, der passer til dig.

Hvor tunge skal håndvægte være?

Der er rig mulighed for at opbygge store muskler og opnå en mere tonet krop ved at løfte vægte. For at opnå dit fysiske mål skal dine håndvægte dog hverken være for tunge eller for lette.

Trænes der med for tunge vægte, så risikerer du at gå på kompromis med teknikken, og det giver øget risiko for skader. Trænes der omvendt med for lette håndvægte, så går du glip af et udviklingspotentiale.

En god tommelfingerregel er, at håndvægten er for let, hvis du kan tage mere end 15 gentagelser, og for tung, hvis du kan tage færre end 8 gentagelser. For at undgå at træne for tungt eller for let vil det være en fordel at have flere vægte til rådighed, så det er muligt at gå op og ned i belastning ved behov.

Træning med håndvægte er fordelagtigt på mange parametre

I dag findes der en verden af forskellige træningsredskaber, der foruden håndvægte tæller kettlebells, vægtstænger og træningsmaskiner, så hvorfor er det en god idé at træne med netop håndvægte? Det får du nogle bud på herunder:

  1. Vægtene fylder mindre end træningsmaskiner
  2. Vægtene kan bruges til et væld af øvelser 
  3. Vægtene er næsten ikke til at slide op 
  4. Vægtene kan bruges af både begyndere og øvede 
  5. Vægtene kan give øget balance og stabilitet

Overbevist? Så køb håndvægte i dag. Du vil ikke fortryde det.

Øvelser med håndvægte

Hvad end drømmen er at få en rank ryg, store overarme eller en flad mave, så findes der flere forskellige øvelser til formålet. Mange af øvelserne kan udføres uden håndvægte, men skal træningen være ekstra effektiv, så er det oplagt at bruge en håndvægt eller to.

Du kan bl.a. udføre følgende øvelser med håndvægte:

  • Lateral raises 
  • Biceps curls 
  • Tricep extensions 
  • One arm row 
  • Dumbbell overhead press 
  • Chest supported rows 
  • Shoulder press

Hold styr på dine håndvægte med et håndvægtstativ

Af både sikkerhedsmæssige årsager og for at undgå at skulle bruge unødvendig tid på at finde de ønskede håndvægte, så vil det være oplagt at købe et håndvægtstativ til opbevaring af håndvægtene. Ønsker du også at skabe orden i dine håndvægte, så køb et håndvægtstativ i dag.

Vores håndvægte er fremstillet i forskellige materialer og varierende udformninger. Det betyder, at alle håndvægtene kan anvendes til de overordnede øvelser, men du finder også udformninger og materialer, der egner sig til mere avancerede styrkeøvelser.

Du finder blandt andet følgende håndvægte:

  • Håndvægtsæt
  • Håndvægtsæt med stativ
  • Justérbare håndvægte
  • Hexagon håndvægte

Vi har håndvægte i den lette vægtklasse på helt ned til 1 kilo, men også håndvægtsæt på helt op til 60 kilo. Du kan anvende filterfunktionen til at sortere efter den vægtklasse, der matcher dit specifikke behov og styrkeniveau.

Vi forhandler håndvægte fra eksklusive brands

Hos FitnessEngros udvælger vi nøje de håndvægte, du finder i vores udvalg. Af samme årsag fører vi udelukkende håndvægte fra de absolut bedste brands på markedet. Fælles for dem alle er, at de vægter kvalitet, holdbarhed og funktionalitet højt.

Du finder både prisvenlige kvalitetsmodeller samt professionelle håndvægte, der anvendes i fitness- og styrkecentre over hele verden. I vores sortiment har vi blandt andet håndvægte fra populære brands som Lifemaxx, StairMaster, Inotec, LMX og SQ&SN.

Vi er eksklusive distributører af flere mærker, hvilket betyder, at du finder produkter hos os, som ikke forhandles andre steder. Sortimentet indeholder håndvægte af høj kvalitet i alle prisklasser, som matcher ethvert behov og ambitionsniveau – og helt sikkert også dit!

Justérbare håndvægte til hjemmetræning

Du behøver ikke at besøge dit lokale styrkecenter for opbygge din muskulatur. Med et af vores håndvægtsæt kan du klare styrketræningen hjemmefra. Det er eksempelvis oplagt for dig, der har en travl hverdag, eller blot ønsker at supplere styrketræningen derhjemme.

Der findes et væld af forskellige træningsøvelser, som kan udføres med håndvægte. Samtidig fylder et sæt justérbare håndvægte ikke meget, og øvelserne kræver minimal plads, hvorfor de er særdeles velegnede til hjemmetræning.

Med et sæt justérbare håndvægte, har du mulighed for at tilføje flere skiver, i takt med at dit styrkeniveau øges. Har du et dedikeret træningslokale derhjemme, kan du i stedet overveje et håndvægtsæt med stativ, som gør det nemt at skifte mellem forskellige vægte.

Vælg et sæt håndvægte, der matcher dit behov

Håndvægte fås i flere forskellige former og størrelser, og det er vigtigt, at du vælger de rigtige. Når du skal vælge håndvægte, bør du først og fremmest overveje, hvad de skal bruges til. Du må ikke basere dit valg udelukkende på pris, da det er væsentligt, at håndvægtene understøtter de øvelser, du skal bruge dem til.

Hvis du skal træne mindre muskelgrupper som skuldre og arme, bør du vælge håndvægte, der befinder sig i den lavere ende af vægtskalaen. Her kan du enten vælge et af de mere prisvenlige håndvægtsæt eller et sæt justérbare håndvægte.

Skal du derimod træne større muskelgrupper som bryst, ryg og ben, skal du op i en tungere vægtklasse. Samtidig skal du overveje dit specifikke styrkeniveau, da det er afgørende for, hvor meget du kan og bør løfte.

Materiale og udformning er afgørende

Materialet og udformningen af håndvægtene bør ligeledes være med i dine overvejelser. Hvis håndvægtene skal bruges til statiske øvelser, har materiale og udformning ikke den store betydning for dit valg.

Håndvægte med gummibelægning er et oplagt valg, hvis du skal udføre trækøvelser, hvor håndvægtene droppes på gulvet. Gummibelægningen virker støddæmpende, så underlaget ikke går i stykker, når håndvægtene rammer gulvet.

Her kan det ligeledes være en fordel at vælge hexagon håndvægte, som har en kantet udformning. Hexagon-formen gør, at de ikke ruller hen ad gulvet, når du stiller dem, og det kan være praktisk ved visse øvelser.

Hos FitnessEngros finder du et stort udvalg af håndvægte i forskellige materialer og udformninger – bl.a. runde håndvægte, hexagon håndvægte, håndvægte i gummi, PU, vinyl eller krom samt twist lock.

Stort udvalg af professionelle håndvægte

Hos FitnessEngros fører vi udelukkende træningsredskaber af højeste kvalitet. Vi har været på markedet i mere end 20 år, og alle vores produkter er nøje udvalgte – og det gælder også vores håndvægte, som alle er velegnede til professionel træning såvel som hjemmetræning.

Vores udvalg af håndvægte er udvalgt, så de lever op til vores strenge kvalitetssikring. Vi lægger vægt på kvalitet, funktion og holdbarhed, når vi udvælger vores produkter, og i vores sortiment finder du blandt andet eksklusive brands, som vi er eneforhandlere af.

Vi fører både de professionelle modeller, som du finder i landets fitnesscentre, men også mere prisvenlige modeller. Fælles for dem er, at de er produceret af robuste materialer, så de kan holde i mange år uden slitage eller mistet funktionsevne.

Mød Frederik Stuhde, en passioneret CrossFit-atlet og coach, med en solid baggrund i sportsvidenskab og praktisk træning. Frederik er stifter af Performance Program, hvor han laver træningsplaner for alle, fra begyndere til øvede. Han har et godt...
Læs mere
Her kan du betale med Dankort, VISA og MasterCard Her kan du betale med Anyday MobilePay Viabill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)