Slyngetræning, måske bedre kendt som TRX, er en af de mest alsidige og tilgængelige træningsformer, du kan vælge uanset om du er ny i træningsverdenen eller har mange års erfaring bag dig. Med blot ét redskab og din egen kropsvægt kan du træne hele kroppen effektivt hvor som helst og når som helst.
For begyndere er slyngetræning en tryg og skånsom måde at opbygge styrke og stabilitet på. Du bestemmer selv intensiteten ved at justere vinklen på kroppen og du får støtte gennem hele bevægelsen. For de mere øvede åbner slyngetræneren op for udfordrende variationer, der kræver kontrol, balance og eksplosiv styrke, hvilket er perfekt til funktionel træning og performance.
Det kræver hverken meget plads eller avanceret udstyr. En slyngetræner kan sættes op på få sekunder og tages med overalt f.eks. i stuen, i haven, i parken eller på rejsen. Det gør den til et oplagt valg for alle, der ønsker fleksibel og målrettet træning i en travl hverdag.
Hvad er slyngetræning og hvorfor virker det så godt?
Slyngetræning er en form for funktionel træning, hvor du bruger din egen kropsvægt som modstand. Ved hjælp af justerbare stropper, der fastgøres til en dør, gren eller krog, kan du udføre et hav af øvelser, der styrker både muskler, balance og core.
Men det handler ikke kun om styrke. Det handler om kontrol, stabilitet og bevægelseskvalitet.
Derfor skal du have en slyngetræner med i tasken
Der er utrolig mange gode grunde til at have en slyngetræner med i tasken. På den måde misser du aldrig en træning.
Perfekt til rejser og ferie
Slyngetræneren vejer næsten ingenting og fylder mindre end et par sko. Den kan sættes op på få sekunder på hotelværelset, i sommerhuset, i parken eller på stranden.
Effektiv hjemmetræning
Du behøver ikke et fitnesscenter for at få en effektiv træning. Med en slyngetræner kan du lave alt fra squats og rows til planker og push-ups direkte i stuen, haven eller hvor du har lyst. Slyngetræneren er nem at sætte op bag en dør, så du hurtigt kan komme i gang med din træning uden at skulle bore eller bruge ekstra udstyr.
Fullbody slyngetræningsprogram for både begyndere og øvede
Her får du et komplet program, der rammer hele kroppen perfekt til 2-3 runder. Brug 30-45 sekunder pr. øvelse eller 10-12 gentagelser. Hver øvelse har to niveauer, så du kan tilpasse intensiteten til dit niveau.