Need to have træningsudstyr
Listen er efterhånden lang, når det kommer til styrkeudstyr, som jeg personligt ville have for at have komplette vilkår for styrketræning.
Derfor har jeg lavet en liste over det udstyr, som jeg generelt mener vil gavne alle, som går op i styrketræning baseret på funktionalitet og tilgængelighed.
Med andre ord - need to have. Det er altså udstyr, som jeg mener, at du simpelthen må eje, da det skaber så mange muligheder.
Håndvægte
Masser af sæt håndvægte. Desto flere, desto bedre.
Du kan lave så meget varieret træning med håndvægte. De fylder ikke nær så meget som en vægtstang og det giver dig mulighed for at lave en masse et-arms eller et-bens øvelser, som bare ikke kan opnås med andet udstyr. Det er klart mit go-to!
En justerbar træningsbænk
En justerbar træningsbænk vil være næste punkt på listen. Det er et element, som skaber så mange muligheder og som gør det at eje håndvægte eller vægtstænger en del mere givende. Mængden af øvelser der kan optimeres ved at have en bænk, er stor.
Squat Rack
Et Squat Rack for guds skyld. Om det så kun skal bruges til at stabilisere sig selv i. Rumænske Dødløft er aldrig det samme, hvis øvelsen skal startes fra gulvet. Så et rack med justerbare kroge og en masse højder/huller til indstilling er efter min mening guld værd.
Cable Pulldown Tårn / Pull-Up Bar
At have et Cable Pulldown Tårn / Pull-Up bar tilgængeligt vil være fyldestgørende for, at du kan opnå den bedste træning af dine rygmuskler. Det at trække ned i noget eller hive sig op er et af de mest simple, men også mest effektive måder at styrke din bagside af din overkrop.
Vægtstang
En god klassisk vægtstang er et af mine foretrukne redskaber til at flytte store mængder vægt. Det er så simpelt at træne med og der er mange træningspas, der kan blive klaret med få øvelser udført med vægtstang, fordi det er så krævende og udfordrende for hele kroppen.
Bumper plates
Bumper plates vil for evigt have en stor plads i mit hjerte. Udstyr som har samme diameter, uanset hvad det vejer, gør det så brugervenligt at udføre adskillige øvelser uden du mister kontrollen eller balancen.
Teknik vægtskiver
Små teknik vægtskiver er et af de mest undervurderede elementer i styrketræning. Det er de, fordi mange glemmer, hvor vigtigt progressive overload er, men også hvor nemt det faktisk kan være at skabe ved blot at tage teknikvægtskiver i brug, som vejer fra 0,25kg og helt op til 2,5kg. De bør være de fleste menneskers bedste ven i et træningscenter.
Justerbart kabeltårn
Det er uden tvivl værd at nævne et justerbart kabeltårn. Kabler er i min optik ret overlegent til opbygning af muskelmasse, fordi man oplever en helt anden stabilitet og styrkekurve end med frie vægte. Mange øvelser udført i kabler, har stor overførbarhed til øvelser med frie vægte, da øget stabilitet ofte gør det nemmere at håndtere tungere loads hen ad vejen.
Leg extensions og leg curl maskine
Det er fantastisk at kunne træne sine ben isoleret. I det forkortede stadie er det virkelig essentielt for udvikling af større muskler og generelt knæstyrke under stabile vilkår. Uanset om du går meget op i din træning eller ej, er jeg sikker på, at alle der benytter sig af de to maskiner vil få gavn af dem, uanset hvad deres målsætning er.
Lifting straps
Det sidste på listen er faktisk lidt et nicheudstyr, men lifting straps er guld værd. Dette udstyr alene vil altid hjælpe på at din progression stadig kan finde sted og ikke forhindres grundet forringet grebsstyrke midt i et sæt.
Om det er dødløft eller i rygtræningen. Sågar også i Split Squats, hvor tungere håndvægte på sigt kan blive udfordrende for grebet. Her vil lifting straps i den grad være en kæmpe hjælp.