Fri fragt ved køb over 995,-
365 dages returret
Kundeservice: +45 56 14 15 44

Pulsmålere

Brand
Farve

Du kan ved at bære en pulsmåler under din træning få præcise data på, hvor hårdt din krop arbejder, når du løber, cykler, svømmer eller noget helt fjerde. Disse data kan du bruge til at forbedre din performance og til at holde din motivation oppe.

Her på siden kan du opleve vores store udvalg af pulsmålere fra brands som Wahoo og Body Bike. Du finder bl.a. en række nøje udvalgte pulsbælter og pulsmåler armbånd, der er spækket med smarte funktioner.

Pulsmålere til ethvert niveau og enhver træningsform

En pulsmåler er en form for træningstilbehør, der kan bruges af alle – lige fra motionisten til topatleten. Pulsmålere kan desuden bruges til alle former for træning og sport, men bliver hyppigst brugt inden for løb, cykling og svømning. I princippet vil du dog også kunne bruge en pulsmåler, når du styrketræner, dyrker crossfit eller noget helt tredje.

I dag findes der flere forskellige former for redskaber til pulsmåling. Det gælder bl.a. pulsbælter og pulsmåler armbånd, som er de produkter, vi forhandler her på siden.

Pulsbælter

Et pulsbælte er et af de mest populære produkter til pulsmåling, og med god grund. Pulsbæltet spændes omkring brystet, så det sidder lige over hjertet. Denne placering er med til at sikre meget præcise målinger af din puls, og netop den høje målenøjagtighed gør, at mange topatleter foretrækker et pulsbælte til fordel for andre produkter til pulsmåling.
Det er nemt og hurtigt at montere pulsbæltet, og det kan uden problemer bæres under dit træningstøj.

Hvilket pulsbælte skal jeg vælge?

Du skal vælge et pulsbælte, eller også kendt som brystbælte, der opfylder dine kriterier i forhold til både funktionalitet og kvalitet.
Det kan f.eks. være, at det er vigtigt for dig, at bæltet har integreret hukommelse, at det kan forbindes med andre enheder via Bluetooth eller ANT+, at det har et letvægtsdesign eller noget helt fjerde.

Pulsmåler armbånd

Et pulsmåler armbånd er et andet populært produkt til pulsmåling. Disse armbånd er bl.a. gode alternativer til ure og smartwatches med indbygget pulsmåler.
Et pulsmåler armbånd bæres typisk på håndleddet, men vil i princippet også kunne bæres på under- eller overarmen, hvis remmen er tilstrækkelig lang. Armbåndet måler din puls gennem optisk pulsmåling og vil typisk også kunne måle træningens varighed og kalorieforbrænding.

En optisk pulsmåler er et godt valg for mange

En optisk pulsmåler måler din håndledspuls gennem små lysdioder, der er placeret under dit pulsmåler armbånd. Denne form for pulsmåler findes også i mange moderne ure, herunder smartwatches. For at kunne måle din puls skal pulsmåleren være placeret på dit håndled.

En optisk pulsmåler er som regel ikke lige så nøjagtig som et pulsbælte, men til gengæld er denne pulsmåler nemmere at tage af og på, og det sidder i mange tilfælde bedre fast end et pulsbælte. Af følgende grunde tyr mange motionister til den optiske pulsmåler. Andre vælger at købe et ur med integreret pulsmåling.

Gode grunde til at træne med en pulsmåler

Pulsmåleren er et fantastisk træningsredskab at bruge, hvis man er dedikeret til sin træning og gerne vil performe så godt som muligt. Hvilke konkrete fordele der er ved at bruge dette tilbehør til måling af puls under træning, kan du blive klogere på herunder:

  1. Du får værdifulde informationer om, hvordan du performer, og hvor sund du er
  2. Du får lettere ved at målrette og tilpasse din træning på baggrund af konkrete data
  3. Du kan følge din udvikling og booste din motivation

Tilslut din pulsmåler til din smartphone eller andre enheder

I dag kan de fleste nyere pulsmålere tale sammen med både smartphones, smartwatches, cykelcomputere og andre enheder via ANT+ eller Bluetooth. Pulsmålerne er typisk også kompatible med en lang række fitness apps. Dette gør det muligt at tracke og følge din udvikling direkte på din foretrukne enhed.

På de enkelte produktsider på vores webshop vil det fremgå, hvilke enheder pulsmålerne er kompatible med. Du vil dermed hurtigt kunne finde svar på, om en pulsmåler f.eks. er kompatibel med din cykelcomputer eller smartphone.

Her kan du betale med Dankort, VISA og MasterCard Her kan du betale med Anyday MobilePay Viabill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)