Forestil dig at kunne træne præcis, når det passer dig uden at skulle køre i fitnesscenteret, vente på en maskine eller tilpasse dig åbningstider. Med et home gym skaber du dit eget træningsrum, hvor du bestemmer tempoet, musikken og stemningen. Det er din frihed til at gøre træning til en naturlig del af hverdagen og din genvej til bedre resultater.
Et home gym er for alle. Uanset om du dyrker styrketræning, CrossFit, yoga eller funktionel træning, kan du nemt indrette dit eget home gym med det udstyr, der matcher dine mål. Det kræver ikke meget plads og selv et lille hjørne kan forvandles til et inspirerende træningsområde.
Hos Fitness Engros finder du alt fra håndvægte, kettlebells og træningselastikker til squat racks, bænke og romaskiner. Vores brede udvalg gør det muligt både at starte simpelt og bygge videre, når motivationen og ambitionerne vokser.
Et home gym handler ikke kun om praktiske fordele som at spare tid og penge, men også om at investere i dit helbred, din energi og din glæde ved at træne. Du finder meget mere inspiration til dit home gym herunder.
Frie vægte er fundamentet i ethvert home gym. De giver dig den mest alsidige træning, fordi du kan udføre alt fra klassiske styrkeøvelser til funktionelle bevægelser, der træner hele kroppen.
I modsætning til maskiner tvinger frie vægte dig til selv at stabilisere og balancere under øvelserne, hvilket styrker både muskler, led og core.
Med et sæt håndvægte kan du lave alt fra skulderpres til lunges, mens kettlebells er ideelle til dynamiske øvelser. Vægtstænger og vægtskiver er oplagte, hvis du vil træne tunge basisøvelser som bænkpres, squat og dødløft, og de giver dig samtidig mulighed for at øge belastningen gradvist i takt med din udvikling.
Frie vægte fylder relativt lidt, kan kombineres på kryds og tværs og giver dig uendelige muligheder for at tilpasse din træning til dine egne mål.
2.796 kr. / 3.495,00 kr.
Når du indretter et home gym, er udstyret kernen i dit træningsrum. Start med det mest alsidige. En justerbar bænk, der kan bruges til alt fra bænkpres og skulderpres til maveøvelser og step-ups både med og uden vægte.
Et rack eller squat stand giver dig sikkerhed ved tunge løft og kan bruges til øvelser som squats, bænkpres og pull-ups. Det bliver hurtigt det mest anvendte udstyr i dit setup.
Hos Fitness Engros anbefaler vi at starte med det essentielle og bygge videre, så dit home gym matcher dine mål og ambitionsniveau. Vil du have mere inspiration til, hvilket udstyr du bør vælge, kan du læse vores blogindlæg top 5 over udstyr til dit home gym.
Det kan være svært at vurdere pris og hvor meget udstyr et home gym kræver. Derfor har vi hos Fitness Engros samlet tre priseksempler:
Home Gym 1: Det enkle valg med bænk, vægtstang, squat stand og gummifliser – perfekt til begynderen eller mindre plads.
Home Gym 2: Et alsidigt setup med både styrke, funktionel træning og cardio – inkl. håndvægte, kettlebells, romaskine og wall balls.
Home Gym 3: Det professionelle niveau med alt fra squat rack og vægtstænger til airbike, pulley og funktionelt udstyr.
Læs hele guiden og se priseksemplerne i vores blogindlæg sådan bygger du dit eget home gym derhjemme.
Et home gym behøver ikke kun handle om styrke. Med cardio-udstyr kan du få pulsen op, forbedre konditionen og skabe balance i din træning.
En romaskine er et oplagt valg, fordi den træner hele kroppen på én gang og kombinerer styrke og udholdenhed. Vil du udfordre dig selv endnu mere, er en airbike blandt de mest effektive cardio-maskiner. Jo mere gas du giver den, desto hårdere arbejder den imod dig.
For variatione kan du også overveje et løbebånd eller en crosstrainer, som giver dig klassiske motionsformer og ekstra fleksibilitet i hverdagen. Sammen med styrkeudstyr får du et komplet setup, hvor du kan nå alle dine træningsmål derhjemme.
Når du indretter et home gym, handler det ikke kun om udstyret. Underlag og opbevaring er lige så vigtige for at skabe et funktionelt og sikkert træningsrum.
Et gummigulv beskytter både udstyr og gulv, dæmper støj og absorberer stød. Tykkelser på 15–20 mm er velegnede til let træning og cardio, mens 30–65 mm passer til tung styrketræning og crossfit. Hvis du vil dykke dybere ned i, hvilken tykkelse du skal vælge, kan du læse vores blogindlæg kunsten at vælge det perfekte gummigulv til træningsområder.
Også opbevaring gør en stor forskel. Når håndvægte, vægtskiver og kettlebells står i stativer eller på hylder, bliver rummet både mere indbydende og sikkert. Hos Fitness Engros finder du alt, du skal bruge for at holde dit home gym ryddeligt og organiseret.