Velkommen til Sophie Dehn - Personlig træner og psykolog

- af Fitness Engros

16.04.2024

Kan du fortælle os lidt om dig selv og din baggrund?

Jeg er 32 år gammel og arbejder både som personlig træner og psykolog. Jeg tilbyder både træningsforløb og samtaler, hvor jeg bestræber mig på at hjælpe mennesker med at fremme fysisk og mental trivsel.

Jeg er tidligere uddannet sygeplejerske og har arbejdet i psykiatrien i mange år. Inden psykologistudiet tog jeg uddannelsen til personlig træner, og i løbet af studiet tog jeg også nogle korte uddannelser og kurser. Min uddannelsesvej har været lang og omfangsrig - men også meget givende og meningsfuld.

Jeg styrketræner selv en del, men er også fysisk aktiv på andre måder. Jeg har ikke altid haft et afslappet forhold til mad og fysisk aktivitet, men det har jeg fået i starten af 20’erne - gennem læring om krop og psyke og ikke mindst gennem egne erfaringer - med mig selv og i kontakten til andre mennesker. Fysisk aktivitet er i dag ikke noget, jeg skal gøre, men noget jeg nyder, fordi jeg kan mærke hvor givende det er for mig, på mange måder.

Jeg kommer oprindeligt fra Tyskland og flyttede på egen hånd til Danmark som 19-årig. Du vil nok altid se mig med rød læbestift på, som er blevet mit kendetegn. Jeg elsker at rejse, opleve og afprøve nye ting og kan finde stor glæde i hverdagens små øjeblikke. Ikke mindst nyder jeg samværet og gode samtaler med mennesker, jeg holder af.
Sådan en selvfortælling kan hurtigt fremstå som et glansbillede. Jeg vil gerne understrege, at jeg også oplever bump og udfordringer i livet, som alle andre.

Hvad inspirerede dig til at blive både personlig træner og psykolog?

At jeg ville læse psykologi, gik op for mig direkte efter min studentereksamen. Mit gennemsnit havde jeg, indtil det tidspunkt, aldrig gået op i. Da jeg ikke blev optaget på psykologistudiet dengang, var sygeplejerskeuddannelsen det mest nærliggende for mig, så jeg kunne være tæt på mennesker og kunne gøre en forskel. Jeg har været rigtig glad for uddannelsen og for de mange forskellige erfaringer jeg har fået på mange forskellige afdelinger.

Jeg begyndte dengang at styrketræne i min fritid og blev samtidig opmærksom på, hvor meget fysisk aktivitet og styrke betyder for patienter. Min interesse for psykologi og mental sundhed blev også forstærket gennem samtaler med mange patienter.

Jeg blev frustreret over, at der på sygeplejerskestudiet og i sundhedsvæsenet var så meget fokus på behandling, og så lidt fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, både på det fysiske og psykiske område. Det var klart en drivende faktor til, at jeg ikke blot stadig ville læse psykologi, men også kombinere det med noget, der også har fordele for ens kropslige velvære. Uddannelsen inden for personlig træning var derfor nærliggende. Det meste viden jeg har i dag inden for styrketræning, har jeg dog selv opsøgt gennem tiden.

Hvordan integrerer du din psykologiske ekspertise i dit arbejde som personlig træner?

Det sker nok meget automatisk og ubevidst, at jeg inddrager en del elementer af psykologien i mit arbejde som personlig træner. Det er sjældent, at jeg tænker direkte over det. Men det er nok meget i aspekter som den relationelle dynamik, opmærksomheden på forskellige personlighedstræk og i sundheds- og adfærdspsykologiske refleksioner med klienter. Jeg er ikke den personlige træner, der stiller mange ”dybe spørgsmål” til mine klienter imellem sættene. Men når klienter deler deres udfordringer i hverdagen eller på arbejde og ønsker noget sparring omkring det, inddrager jeg bestemt gerne noget viden og erfaring. Ellers synes jeg, det er vigtigt, også blot at lytte til det, mine klienter har lyst til at fortælle. Det er klart mere på ”metaniveau”, at jeg anvender min psykologfaglighed i mit arbejde som personlig træner. Hvis der er noget, der fylder mere, vil jeg hellere tale om det afkoblet fra træningen - hvor vi kan sætte lidt tid af til det.

Kan du give et eksempel på, hvordan du har hjulpet en klient med at opnå deres fysiske mål?

Generelt er der i mine forløb meget fokus på, hvad kroppen kan, mere end hvordan den ser ud. Jeg spørger altid, om der er noget man godt kunne tænke sig at kunne gøre med kroppen. Selvom tanker om udseendet kan fylde meget for rigtig mange, kan fokus nærmest altid flyttes mere over til, at kroppen bliver stærkere. Bivirkningen kan jo så også være, at man kan se det på sin krop. Et klassisk eksempel er at kunne lære at lave armbøjninger. At kunne tage armbøjninger og kropshævninger er typiske styrkemål, som mange ønsker at opnå.

Ved armbøjninger arbejder vi typisk med, at vi starter at lave dem på en forhøjning. Så kan man styk for styk arbejde sig længere ned mod gulvet. Som afveksling kan man - enten i perioder eller på en anden træningsdag - træne bænkpres eller skulderpres med vægte.
Det er en stor fornøjelse at være med på sidelinjen, når klienter bliver stærkere, og f.eks. når de når at lave deres første armbøjning helt ned til gulvet.
At blive stærkere kræver, at vi fokuserer på de bittesmå skridt og er tålmodige omkring processen. Det er vigtigt, at vi kan fejre de små succesoplevelser undervejs. Derfor er det også gavnligt at have et par øvelser, vi kan blive stærkere i samtidig, hvor vi også kan sætte nogle delmål. Noget jeg også taler om, er at det er rigtig rart, at man, når man har opnået et styrkemål i styrketræningen, også bare kan vedligeholde dette - muligvis resten af sit liv. Man behøver ikke altid at træne for at blive stærkere i noget. Det kan være super rart at nå en form for grundstyrke, som man føler sig tilpas i og vedligeholde denne.

Hvordan balancerer du mellem at motivere dine klienter og respektere deres grænser?

Jeg tror aldrig, at jeg prøver at ”motivere’” mine klienter overordnet set. Vi laver typisk en fast ugentlig aftale, og jeg spørger klienterne, om de selv vil styrketræne (eller være fysisk aktiv på en anden måde) på egen hånd, og i så fald hvor ofte. Der er jo noget ”accountability” omkring det at være i træningsforløb. Jeg har dog fra start af fokus på, at vi sigter mod en langsigtet tilgang til tingene. At vi taler om og prøver at finde en rutine, der også ville passe for dem, hvis de ikke havde været i et forløb hos mig. Jeg går altså meget op i, at vi finder ud af, hvad der fungerer for den enkelte, både i forhold til hvor ofte, hvor længe, hvor meget, hvad og hvordan. På den måde, håber jeg, at klienterne finder frem til det, de selv er motiveret for, og jeg risikerer ikke at gå over nogens grænser ved, at vi laver noget, der egentlig ikke er givende og/eller kan fungere for dem i længden.

Det samme gælder, når det kommer til øvelsesvalg under sessionerne. I de enkelte sessioner hepper jeg selvfølgelig på mine klienter og siger, at jeg tror de godt kan klare en given vægt (når jeg er sikker på, at de kan det 😉).

Jeg er bevidst over, at mine klienter gerne skal få mere selvtillid i forhold til at tro på ens egne evner i forbindelse med styrketræning og fysisk aktivitet. Understøttende mundtlig feedback har f.eks. vist sig at være gavnlig for dette, så længe det er autentisk og realistisk.

Velkommen til Sophie Dehn - Personlig træner og psykolog,

Hvilken rolle mener du, at mental sundhed spiller i fysisk træning?

Det spiller en kæmpe stor rolle, mener jeg. Både for vores oplevelse af før, under og efter den fysiske aktivitet. Det påvirker vores tanker, følelser og adfærd i forbindelse med træning, såsom vores gå-på-mod og motivation og selve udførelsen.
Den mentale tilstand er ret afgørende for en god oplevelse med fysisk aktivitet.

Hvordan ser du forholdet mellem fysisk træning og mental velbefindende?

Fysisk træning og mental velbefindende er tæt forbundne, fordi de påvirker hinanden gensidigt.
Fysisk aktivitet frigiver endorfiner, forbedrer humøret, og kan reducere stress. Samtidig kan det at trives mentalt øge træningsmotivationen og føre til en bedre træningsoplevelse. Derfor er det også så vigtigt at have en helhedsorienteret tilgang til sundhed, hvor vi ser på både det fysiske og det mentale; og ikke mindst på vores omgivelser.

Hvordan ser din egen træningsrutine ud, og hvordan har den udviklet sig over tid?

Min træningsrutine kan skifte en smule i ny og næ, men overordnet set har den været nogenlunde konstant de sidste 10 år, fordi jeg i al den tid har styrketrænet 3-6 gange om ugen. De sidste 3 år har det været 3-4 gange om ugen. Tidligere havde jeg mere tid og lyst til at styrketræne oftere, men havde samtidig nok også en overbevisning om, at mere var bedre. Det tænker jeg på ingen måde i dag. Slet ikke i forhold til det, jeg gerne vil have, at styrketræning skal kunne.

Derudover vil jeg gerne have plads til andre måder at bevæge mig på, når jeg lige får lyst til det. Den plads fandt jeg også tidligere, men det blev godt nok pakket nogle gange, med løb, rulleskøjteløb, cykling og styrketræning. Samt når man lige vil afprøve noget andet; klatring, yoga mm. Jeg nyder at bruge min styrke og udholdenhed til andre former for fysisk aktivitet. Lige nu, træner jeg hele kroppen 3 gange om ugen med omkring 5 øvelser. Derudover er jeg lige begyndt at løbe igen. Jeg har ikke løbet i 3 år og savnede mere kredsløbstræning. Derudover elsker jeg både at gå og løbe igennem Københavns gader, når det altså ikke lige regner.

Hvordan holder du dig selv motiveret og engageret i din egen træning og arbejde?

Det spørgsmål har jeg altid haft det lidt svært med. For jeg kan desværre kun komme med et måske lidt irriterende svar: jeg har altid lyst til det. Både min træning og mit arbejde.

Jeg tror, hvis jeg skal prøve at tænke over det i ”psykologfagsprog”, er begge dele drevet af rigtig meget intrinsisk motivation og at jeg finder meget glæde i selve processen. Både i min træning og i mit arbejde, mærker jeg altid en stor indre glæde indeni. Jeg sammenligner mig meget sjældent med andre, men fokuserer på, hvad jeg gør - her og nu - og hvad jeg har lyst til i den nærmeste fremtid. Jeg tænker sjældent langt forud. Jeg bliver ofte nysgerrig på noget jeg vil beskæftige mig lidt med og derfor bliver det aldrig kedelig. Både styrketræning og psykologi. Ja og så får jeg aldrig nok af at tale med mennesker og føler mig heldig, at jeg gør det i begge mine deltidsbeskæftigelser.

Jeg bliver stadig stærkere i min egen træning, men tror, at jeg også ville mærke glæden, hvis jeg ikke ville træne mod at blive stærkere, men bare træne og mærke, at jeg er stærk. Jeg er meget tilfreds med, hvad min krop kan. Alligevel sætter jeg af nysgerrighed sommetider små mål, som jeg vil se, om jeg kan opnå. Det er ikke altid, at jeg bliver ved med de ting, jeg begynder på. Nogle gange finder jeg bare på noget nyt, når jeg ikke synes det er sjovt længere. Det gælder faktisk både min tilgang til min egen træning og tilgangen til mit arbejde - som dog grundlæggende vil forblive det samme. Jeg lever generelt meget i nuet og prøver at gøre det bedste ud af tilværelsen nu og her.

Er der særlige udfordringer, du har stødt på i din karriere, og hvordan er du kommet gennem udfordringen?

De sværeste udfordringer, har været dem, som de fleste oplever gennem livet - nemlig dem i vores nære relationer. De slags udfordringer kan jo komme ret pludselig og så må vi prøve at balancere med dem i hverdagen, som vi nu kan.

Jeg har været personlig træner i al den tid, jeg har læst psykologi. At arbejde som personlig træner ved siden af et krævende studie, har ikke altid været det nemmeste, da det bare kræver mere af én, end de fleste lige tror. Det synes jeg i hvert fald. Jeg måtte de sidste 3 år af studiet arbejde en del, da jeg jo ikke havde mere SU. Det betød, at mine hverdage ofte blev meget lange, med morgensessioner, forelæsning og undervisning, eftermiddagssessioner, egen træning og læsning om aftenen. I weekenden havde jeg ofte sygeplejerskevagter.

En svær tid oplevede jeg, da jeg lige var gået selvstændig - hvilket først gik rigtig godt. 4 måneder inde, kom den første Corona nedlukning. På det tidspunkt skrev jeg min bachelor og boede i en lille etværelses lejlighed. Jeg købte en trækvogn (af 3 omgange, fordi de altid gik i stykker af det tunge træningsudstyr) og lavede udendørstræning. Alle trænere, der gjorde det, kan bestemt også huske, hvor kold og hvor lang den vinter var. Det var rigtig hårdt at jonglere med studie og arbejds-omstruktureringer i de 2 corona-år. Men, jeg kom igennem det. Nok primært ved ”at være i nuet”, gøre det bedste ud af det og ikke tænke meget over, hvad fremtiden bringer. Det var selvfølgelig ikke så nemt dengang, som jeg beskriver det nu.

Hvordan tilpasser du dine træningsprogrammer til klienters behov og mål?

Jeg udarbejder faktisk ethvert træningsprogram i samarbejde med den enkelte klient. Det synes jeg er vigtigt, fordi jeg tænker at autonomi og medejerskab er super vigtige i forbindelse med at trives i at være fysisk aktiv.

Vi taler om indhold og opbygning, såsom ønsker, behov, målsætning, tidsramme, ressourcer og træningssted. At lægge programmer, der passer til den individuelle klient, er klart en af mine spidskompetencer, og jeg elsker at gå op i det. At træne efter et program er i forvejen ikke noget for alle. Jeg tænker det kræver et virkelig godt program, før man har lyst til at træne efter det.

Hvordan holder du dig opdateret med de seneste trends og forskning inden for fitness og psykologi?

Jeg har faktisk altid været sådan, at hvis der er noget jeg i løbet af dagen undrer mig over, reflekterer over eller er usikker omkring, så undersøger jeg det med det samme. Efter 10 års studietid, er jeg også ret hurtig til at finde aktuel forskning af fornuftig kvalitet frem. I forbindelse med styrketræning abonnerer jeg også på et nyhedsbrev af ”MASS Research Review”, som altid sender et overblik over den nyeste forskning. Inden for det psykologiske område, tager jeg kurser, når jeg kan.

Har du nogle råd til personer, der kæmper med at finde motivationen til at starte eller fortsætte med deres træning?

Det er selvfølgelig altid individuelt, hvad der kan være gavnligt og fungere for den enkelte. Men generelt vil jeg sige:

Hav fokus på at skabe en rutine og sæt evt. nogle små delmål i den.
Prøv at tænke langsigtet og naturligvis også realistisk.
Find en måde at træne på, som du nyder, eller som du kan forestille dig, du kan komme til at nyde. Evt. stil dig selv spørgsmålet, hvad du ikke kan lide ved det, du måske ønsker at gøre og hvorfor? Kan det løses?
Find evt. en træningspartner, en træner eller et fast hold at gå til.
Vær venlig mod dig selv og tålmodig. Hvis det ikke altid lykkes, er det helt ok. Måske planen skal justeres undervejs.
Hav evt. en plan B klar. Der er ingen træning, der er ligegyldig.

Hvilke personlige mål har du for fremtiden, både professionelt og i din egen træning?

I min egen træning vil jeg bare blive ved med at beholde det afslappede forhold til træning, som jeg har nu. Se hvad jeg har lyst til og så gøre det, så længe jeg har lyst til det. Lige nu har jeg et mål om at løbe et halvmarathon igen i år, og slå min rekordtid. Nu må vi se, om jeg bliver ved med at have lyst til det. Jeg ville også gerne inddrage flere nye former for bevægelse i min hverdag. Måske noget dans, hvor jeg kan løsne lidt mere op i kroppen. Det vil jeg klart se, om jeg vil starte med i 2024. Selvfølgelig har jeg også nogle styrkemål, som jeg arbejder lidt hen imod, men som sagt, det kan være, at jeg finder på noget andet undervejs. Det er lige nu: 20 chin ups, en chin up med 35 kg, eller 40 måske? Desuden prøver jeg lige nu at træne op til en muscle-up og at stå på hænder!

Jeg har heller ikke nogen faste mål for mit arbejde. Jeg er allerede godt på vej til en hverdag, som jeg har ønsket den; hvor den ene halvdel er træningssessioner og den anden halvdel er samtaler. Jeg har fået rigtig gode og dygtige kollegaer i Vesterbronx Gym og håber at få en stor håndfuld dygtige psykolog-kollegaer meget snart. Jeg trives rigtig godt i at være selvstændig samtidig med at have et rigtig godt fællesskab på arbejdspladsen. Jeg har mange ideer til, hvad fremtiden kunne bringe, men ingen klare ønsker eller forestillinger. Udover at jeg altid gerne vil blive dygtigere til det jeg laver. Jeg laver allerede det, jeg har drømt om - så må tiden vise, hvordan det udvikler sig.

Hvordan definerer du succes i dit arbejde, og hvad betyder det for dig personligt?

Succes i mit arbejde er, når jeg formår at hjælpe mennesker med noget, der er vigtig og meningsfuldt for dem, og særligt, når det ikke kun har hjulpet dem nu og her, men også hjælper dem i fremtiden. Når jeg har hjulpet mennesker med at skabe forandringer og bidrage til mere trivsel og velvære. Personligt betyder det for mig, at jeg har kunne gøre en forskel for nogen. Så føles det betydningsfuldt, værdifuldt og meningsfuldt.