Fri fragt ved køb over 995,-
365 dages returret
Kundeservice: +45 56 14 15 44

Det fede ved hjemmetræning

Det fede ved hjemmetræning
Det fede ved hjemmetræning
07.10.2024

En overskuelig måde at komme i form på

Føler du ofte, at du leder efter den ideelle måde at få motion ind i din hverdag, men synes du, ligesom mange af os, at tiden og energien altid er en knap ressource? Livet er fyldt med forpligtelser, og det kan være en udfordring at presse træning ind i en allerede hektisk kalender. Jeg kender alt til det, som mor til to små børn, hvor hverdagene flyver afsted og tiden er knap.

Min redning i hverdagen er hjemmetræning, og jeg håber på at inspirere dig til også at prøve! Hjemmetræning kan se ud på mange måder og der er ikke nogen måde, som er mere korrekt eller bedre end en anden. Den bedste træning er den du får lavet!

Med få redskaber eller endda blot din egen kropsvægt kan du nå langt og med et hjemmetræningsprogram, har du hjulpet dig selv endnu mere til bare at gå i gang uden at tænke alt for meget over det. En af de helt store fordele ved hjemmetræning er nemlig, at du har friheden til at træne når og hvor, det passer dig bedst. Og så gør det ikke så meget, om det er før morgenmaden, i din frokostpause eller sent om aftenen, når børnene er puttet.

Er hjemmetræning i stuen virkelig lige så effektivt som træning på et fitnesscenter?

Har du lidt udstyr derhjemme, kan hjemmetræningen være lige så effektiv som træningen i et fitnesscenter, og for mange vil hjemmetræningen betyde, at træningen faktisk bliver gjort, hvor alternativet ville være ingen træning, da der ikke er så mange barrierer, man skal over for at komme i gang.

Når din træning foregår derhjemme, behøver du ikke bekymre dig om at booke en træningstime, pakke en taske eller finde transport til og fra fitnesscenteret. I stedet kan du simpelthen starte din træning, når du har tid og lyst og så med komforten fra dit eget hjem. Fleksibiliteten er også en stor spiller for mig her. Med to små børn er jeg ikke afhængig af at andre ser efter dem, hvis jeg gerne vil træne uden afbrydelser og hjemmetræning kan faktisk også betyde, at jeg har endnu mere tid sammen med børnene. Og lad os ikke glemme, at du kan træne i dit mest behagelige træningstøj, uden at nogen dømmer dig!

Alt i alt kan hjemmetræning vise sig at være langt mere effektivt, simpelthen fordi det er lettere at komme i gang, når træningen foregår derhjemme. Med færre undskyldninger og mere fleksibilitet øger du dine chancer for at holde dig motiveret og opnå dine træningsmål. Så hvorfor ikke begynde din træningsrejse hjemmefra i dag? 

Hvilket udstyr skal man bruge til hjemmetræning?

Du behøver ikke at indrette et helt rum til træning for at starte med hjemmetræning. Hjemmetræning kan sagtens bestå af en træningsmåtte, kettlebells, elastikker og håndvægte eller blot en af delene. Det afhænger helt af dine præferencer og træningsmål. Det vigtigste er at gøre det så nemt som muligt for dig selv at komme i gang. Når det er let at komme i gang, er der større sandsynlighed for at opnå dine træningsmål og forblive motiveret.

Nogle foretrækker at bruge træningsredskaber som vægte, kettlebells, træningselastikker og lignende til at udføre forskellige øvelser. Hvis du bliver motiveret af godt udstyr, kan det helt klart være vejen frem.

Men du kan også komme langt med minimalt udstyr. En simpel træningsmåtte eller et behageligt underlag er alt, hvad du behøver for at udføre en lang række øvelser. Hvis du har brug for vægtede redskaber, kan du improvisere med vandflasker eller en taske fyldt med bøger eller andre tunge genstande. Og hvis du har børn, kan du bruge dem som ekstra vægt.

Hvilket udstyr vil jeg anbefale dig?

Et godt basissæt kan jo se ud på mange måder, men her er en liste over udstyr jeg kan anbefale dig til en simpel hjemmetræning, og så kan du jo plukke fra den liste, som du har lyst. 


Få inspiration til workouts

I håbet om at dette indlæg har givet dig inspiration og motivation til at starte eller fortsætte din rejse med hjemmetræning, får du her et par forskellige workouts, som du kan prøve derhjemme. Programmerne er designet til at give dig en komplet træning, uanset hvor travlt din dag måtte være.

#}
#}
#}

Workout med håndvægte

21-15-9

Først laver du 21 gentagelser af hver øvelse, så 15 og til sidst 9 af hver øvelse.

  • Devils press
  • Rumænsk dødløft
  • Reverse lunges
  • Bent over row


Elastik workout

  • 3 runder af:
  • 10 x Thrusters
  • 10 x Bent over row
  • 20 x Lunges (10 på hvert ben)
  • 10 x Push ups
  • 20 x Shoulder press (10 på hver arm)


Workout med kettlebell

AMRAP 20

Lav så mange runder som muligt på 20 minutter af:

  • 10 x Swings
  • 15 x Goblet squat
  • 20 x Side bends (10 på hver side)


Disse workouts er designet til at give dig en intens og effektiv træning på ganske kort tid ved hjælp af kettlebells, håndvægte eller træningselastikker. Husk at tilpasse øvelserne efter dit eget niveau og lytte til dine kropssignaler under træningen. 

Jeg håber du giver din krop den opmærksomhed og styrke, den fortjener!

Rigtig god træning.

Relaterede produkter
Her kan du betale med Dankort, VISA og MasterCard Her kan du betale med Anyday MobilePay Viabill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)