Vægtstænger

Ny vægtstang? Hos Fitness Engros finder du alt i vægtstænger til både private og erhverv. Køb bl.a. vægtstænger, curl stænger og body pump bars billigt.

Vægtstænger - Til alle formål

Fitness Engros A/S forhandler alle former for vægtstænger (lige stænger såvel som curl stænger), OL-, pump-, triceps- og sekskantede stænger - samt Body Pump Bars m.v.

I valget af vægtstang skal du bl.a. tage stilling til diameteren af hullet i dine vægtskiver: Pumpskiver har typisk en huldiameter på 30 mm (Ø 30), mens OL- skiver og andre skiver til tungere løft typisk har en huldiameter på 50 mm (Ø 50 mm). OL-stænger til konkurrence vil typisk være lavet af fjederstål, have lejer og kunne tåle en belastning op til 675 kg. Til mindre belastninger kan du vælge almindelige stålstænger eller alternativt stænger af aluminium. Det er af afgørende betydning, at du vælger netop den type stang, der er optimal i forhold til din træning. Du er mere end velkommen til at udnytte vores ekspertise, du skal blot ringe til os.

Faste vægtstænger er populære, fordi du ikke behøver at montere løse vægtskiver på din OL-stang. De findes i to forskellige typer: Lige vægtstænger og curlstænger. Vælger du faste vægtstænger fra Inotec, er intervallet fra 15 kg til 35 kg (i spring på 5 kg). Vælger du derimod faste vægtstænger fra Lifemaxx, kan du vælge mellem vægtstænger med en enkelt, kompakt vægt i hver ende – eller vælge vægtstænger, der er monteret med flere vægtskiver i hver ende af vægtstangen. Med de kompakte vægte er intervallet fra 10 kg til 40 kg (i spring på 5 kg). Med flere vægtskiver i hver ende er intervallet fra 10 kg til 50 kg (i spring på 1 kg op til 26 kg, hvorefter springet stiger fra 2 kg til 5 kg). Vægtene kan have en overfladebelægning af gummi eller en mere holdbar overfladebelægning af Polyurethan (PU).