Vægtskiver

På denne side finder du vores brede og spændende udvalg af vægtskiver og bumper plates. Vi forhandler både lette og tunge vægtskiver fra brands som Crossmaxx, Inotec, SQ&SN og Lifemaxx. Disse brands er kendt for at levere den højeste kvalitet, når det kommer til vægtskiver og andet træningsudstyr, hvorfor du er sikret kvalitetsudstyr uanset dit valg af vægtskiver fra vores sortiment. 

Vi forhandler mange forskellige vægtskiver i næsten lige så mange forskellige vægtklasser, hvorfor vi kan dække ethvert behov for vægtskiver. Vægtskiverne bruges hovedsageligt i fitnesscentre, men kan også anvendes til hjemmetræning, hvis du er så privilegeret at have dit eget homegym. 

Kæmpe udvalg af vægtskiver med og uden greb 

Hos Fitness Engros har vi æren af at præsentere dig for en hel verden af vægtskiver i forskellige materialer, farver, vægtklasser og designs. Hele udvalget finder du her på siden. 

Du kan foruden at vælge mellem mange materialer, farver, vægtklasser og designs, desuden selv vælge, om du vil have vægtskiver med eller uden grebshuller. For hurtigt at kunne montere og afmontere skiverne på stangen kan det være en fordel at købe vægtskiver med grebshuller. Foruden at sikre nem montering og afmontering af skiverne vil grebshullerne gøre det muligt at bruge vægtskiverne som et selvstændigt træningsredskab til træning af f.eks. mave og skuldre. Har du svært ved at overskue vores store udvalg? Så brug vores filtre – du kan f.eks. sortere vores vægtskiver efter brand, huldiameter, vægt, pris og bedømmelse. 

Valg af vægtskiver til hjemmetræning eller centerbrug 

En vægtskive er ikke bare en vægtskive. Det kan være fristende at tro, at to vægtskiver med samme vægt er lige gode, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Foruden vægten skal der nemlig tages højde for mange andre faktorer. 

Vær bl.a. opmærksom på følgende ved valg af vægtskiver: 

  • Type – Ønsker du bumper plates eller en anden type vægtskive? 
  • Diameter – Skal vægtskiverne have en diameter på 25, 30 eller 50 mm? 
  • Materiale – Skal vægtskiverne være fremstillet af støbejern, kunststof, gummi eller noget helt fjerde? 
  • Vægt – Hvor meget skal vægtskiverne veje? 
  • Pris – Hvad må skiverne maksimalt koste? 

Svarer du på ovenstående spørgsmål, så vil du relativt let kunne finde den perfekte vægtskive for netop dig. Har du stadig svært ved at vælge, så ræk endelig ud til os og lad os hjælpe dig. 

Bumper plates 

En af de mest populære former for vægtskiver er de såkaldte bumper plates. 

Disse vægtskiver er populære og har været det i årevis, hvilket der er flere gode grunde til. Med bumper plates er du sikret slidstærke vægtskiver af højeste kvalitet, der er konstrueret til at kunne klare bounce. De tåler med andre ord tab eller drop fra højder. Dette vil især være en fordel for dig, der sværger til styrketræning, bodybuilding eller crossfit. Det er nemlig praktisk ved mange træningsøvelser som f.eks. dødløft. 

Et andet kendetegn ved disse skiver er, at de altid har samme størrelse uanset vægt. En bumper plate med en vægt på 10 kg er altså hverken større eller mindre end en bumper plate med en vægt på 5 kg. 

Bumper plates er også kendetegnet ved typisk at være lavet af gummi. Netop gummi er et godt materiale til vægtskiver, da det skåner gulvet, sikrer en støjsvag træning og desuden byder på høj slidstyrke. 

I disse tilfælde skal du købe competition bumper plates 

I vores sortiment finder du selvfølgelig også competition bumper plates, og disse byder på mange fordele. 

Som navnet antyder, så er disse skiver egnet til konkurrencebrug, men du behøver ikke nødvendigvis at træne til konkurrencer for at få glæde af disse. De vil nemlig kunne bruges af alle styrkeløftere og andre aktive mennesker, der ønsker mere kompakte vægtskiver af god kvalitet med en mere præcis vægt. Competition bumper plates har nemlig typisk en vægttolerance på blot 0,1%/-0,05%. Endvidere er disse skiver tyndere end gennemsnittet. 

Vi tilbyder mange forskellige vægtklasser – fra 0,5 til 25 kg 

Alle aktive danskere, hvad end man beskæftiger sig med styrketræning, crossfit eller bodybuilding, kan træne med vægtskiver. Det er nemlig muligt at købe vægtskiver i mange vægtklasser. I vores udvalg strækker vægten på skiverne sig fra 0,5 til 25 kg. 

Som nybegynder vil det være oplagt at vælge nogle af de mindre tunge vægtskiver med en vægt på f.eks. 2,5, 5 eller 10 kg, mens mere erfarne styrkeløftere kan kigge nærmere på de tungere vægtskiver med en vægt på f.eks. 15, 20 eller 25 kg. 

Husk at angive den ønskede vægt, når du bestiller en vægtskive. 

Vores vægtskiver passer til langt de fleste vægtstænger 

Størstedelen af vores vægtskiver har en huldiameter på 50 mm, hvorfor de passer til langt de fleste vægtstænger, herunder olympiske vægtstænger. En undtagelse er vores vægtskiver til pump, der har en huldiameter på 30 mm. 

Foruden traditionelle vægtstænger, så passer vores vægtskiver til curl vægtstænger, hex bar vægtstænger og andre stænger med en ærmediameter på 50 mm. 

Brug af vægtskiver ifm. styrketræning, crossfit og vægtløftning 

Vægtskiver kan bruges til mange former for træning og til mange forskellige øvelser. De kan foruden styrketræning bruges til crossfit og vægtløftning. 

Langt de fleste øvelser med vægtskiver kræver en vægtstang, men der findes også eksempler på øvelser, der kan udføres uden en vægtstang. Overhead squat, burpee jump, mavebøjninger og plate floor press er eksempler på øvelser, der kan udføres uden en vægtstang. Har du derfor ikke adgang til en vægtstang, eller ønsker du bare mere variation i din træning, så er der rig mulighed for at træne med vægtskiver som det eneste redskab. 

Opbevaring af vægtskiver og bumper plates 

Et fitnessrum eller homegym kan hurtigt blive meget rodet, hvis det flyder med vægtskiver på gulvet. Heldigvis er der rig mulighed for at organisere og holde orden i vægtskiverne ved at bruge en vægtskiveholder. Vi forhandler naturligvis sådanne holdere til konkurrencedygtige priser. 

Fordele ved at træne med vægtskiver (frie vægte) 

Det er næsten ikke muligt at have en samtale om træningsudstyr uden at komme ind på vægtskiver. Her har vi nemlig at gøre med noget basisudstyr, som bør være at finde i ethvert træningsrum. 

Men hvilke konkrete fordele er der ved at træne med vægtskiver? Det får du nogle input omkring herunder: 

  1. De kan bruges til stort set alle vægtstænger 
  2. De er næsten ikke til at slide op 
  3. De kan anvendes til både vægttræning, crossfit og andre former for sport 
  4. De kan anvendes alene eller på en vægtstang 
  5. De findes i mange vægtklasser (nybegyndere kan også være med) 
  6. Der trænes i højere grad mobilitet og stabilitet med frie vægte 

Af andre frie vægte kan vi tilbyde håndvægte og kettlebells – ligeledes i høj kvalitet.

Vægtskiver er mere end bare vægt

En vægtskive er ikke bare en vægtskive. En 10 kg vægtskive vejer ti kilo, og har et hul i midten. Og det er omtrent der ligheden stopper mellem de mange forskellige vægtskiver på markedet. Vægtskiver fås i forskelligt materiale og form alt efter hvad du bedst kan lide og hvad du skal bruge dem til. De vægtskiver du kender bedst er nok bumper plates der er lavet af gummi.

Vægtskiver bruger du til at justere vægten på dit udstyr så det bliver mere fleksibelt at træne med. Du kan købe vægtstænger og dumbbells med fast vægt, men det er ikke altid praktisk. I et stort fitnesscenter er der muligvis plads til et stativ med faste vægte, men på holdtræning og hjemmetræning er det enormt upraktisk.

Og hvis du løfter meget tunge vægte, så er det nærmest umuligt at finde faste vægte der er tunge nok til at du får noget ud af det. Lad os se på de forskellige typer vægtskiver – og hvilke du kan købe hos os.

Bumper plates eller jern?

Vægtskiver er lavet af forskellige materialer. De mest brugte skiver er bumper plates – og det er der en grund til. Det er også dem vi har i vores sortiment. Bumper plates er vægtskiver, der er lavet til at beskytte underlag, stang og skiven selv.

Den største udfordring med vægtskiver er, at de bliver slidte og går i stykker ved for hård brug. I crossfit boxen har du sikkert tit oplevet en revnet eller knækket vægtskive. Det sker også ret ofte, at det er metalforstærkningen i hullet, der går i stykker.

Bumper plates er typisk lavet af gummi. Når du dropper en vægtstang læsset med bumper plates, så hopper stangen op igen, fordi skiverne er lavet af gummi.

Der findes mennesker, der sværger til vægtskiver af støbejern. Det er smag og behag. Der er ikke mange fordele ved støbejern, som en gummiskive ikke også har. Den største fordel ved jernskiver er, at de fylder mindre. Det betyder, at du kan læsse vægtstangen med mere vægt. Men helt ærligt – hvornår har du sidst været ude for at vægtstangen var for lille?

Vægtskiver af støbejern kan være ret flotte. Især i dit private træningsrum. Men de kræver vedligeholdelse og ruster nemt. Du skal også være opmærksom på at jernskiver larmer mere, og du risikerer at ødelægge dit underlag og vægtstang ved drop.

Vi anbefaler at bruge bumper plates både derhjemme og i træningscenteret. De er meget slidstærke, lette at vedligeholde og er skånsomme ved underlaget. Og så er de lækre at arbejde med.

Den klassiske bumper plate

Den vægtskive du møder mest, er den klassiske bumper plate lavet af gummi. Det er den du bruger ved crossfit eller i fitnesscenteret.

En fordel ved denne type skiver er, at de alle har samme diameter. Men de varierer i tykkelsen. Den ensartede diameter beskytter dit udstyr, fordi trykket i drop bliver fordelt over en større flade end hvis skiverne havde forskellig diameter.

I midten af skiven, omkring hullet, er der en kerne af jern, mens resten af skiven er ren gummi. Denne type vægtskive er særligt god til dig, der træner med olympisk vægtsstang. Vægtskiverne afbøder en stor del af belastningen i drop og det gør, at din vægtstang holder længere.

Competition bumper plate

Vægtskiver der er beregnet til konkurrencer, er bygget lidt anderledes op end de klassiske skiver. De er tyndere, og har en jernkerne der er belagt med gummi. Fordelen ved competition plates er, at du kan læsse flere af dem på en vægtstang.

Competition plates er til dig der træner stor vægt, eller deltager i konkurrencer. Vælger du competition bumper plates til hjemmetræning, så har du vægtskiver, der holder for livet.

Vægtskiverne giver ikke så meget efter som den klassiske bumper plate. De er mere kompakte, og hopper ikke så højt efter drop.

Endnu en detalje ved competition plates er, at de er kalibrerede. Det betyder, at der er stor balance i skivens vægt. Den afviger heller ikke fra vægten. Tyve kilo er tyve kilo – præcist. Den klassiske træningsskive kan godt afvige lidt i vægt.

PU bumper plates (polyuretan)

Vægtskiver af polyuretan kaldes PU eller PUR bumper plates. De er lavet af et plastmateriale, der mest minder om flydende gummi før hærdning. På engelsk kaldes de ofte for urethane bumper plates.

PU-skiver har fået et urimeligt ry for at gå let i stykker. Men sådan er det slet ikke i dag. Materialet er noget af det mest slidstærke der findes. De hopper ikke så meget som gummi, men tager en stor del af belastningen i drop.

Hvis du har tendens til tørre hænder, så vil du måske opleve at PU vægtskiver kan være svære at håndtere. De kan være glatte og svære at samle op fra gulvet – især når de er tunge. Hvis det er et problem du oplever, så vil en klassisk vægtskive af gummi nok være et bedre valg. Men prøv dig frem for at finde ud af, hvad der passer bedst til dig.

Udover at være enormt slidstærke, så har PU-skiver en klar fordel i træninger med hurtige drops og skift. Du har sikkert oplevet en WOD hvor stang og skiver springer op fra gulvet og hopper næsten ukontrolleret rundt. PU bumper plates springer ikke op på samme måde. De aftager stødet i et mere kontrolleret bump – og ligger derefter stille.

Andre typer vægteskiver

Der findes andre typer vægtskiver, der er værd at nævne. Vi har forskellige varianter af vægtskiver, som er egnet til specielle formål. For eksempel har vi PU-skiver med håndtag, som gør dem lettere at håndtere.

Vi har også pump-vægtskiver med et hul på 30 mm. Hvis du leder efter vægtskiver til pump, så finder du dem her: BodyPump.

Når du har trænet et stykke tid, vil du opleve, at du ikke kan øge vægten så meget som i starten. Du får brug for fractional plates. De er vægtskiver med mindre vægt og diameter, som du hurtigt kan håndtere og supplere lidt ekstra vægt med.

Endelig er der teknikskiven, som typisk er lavet af plastik. Den har ekstremt lav vægt, men har samme diameter som en klassisk vægtskive. Det kan være en fordel, når du skal træne teknik. Med teknikskiver kan du bedre holde fokus på kropsstilling og bevægelse.