Fri fragt ved køb over 995,-
365 dages returret
Kundeservice: +45 56 14 15 44

Sådan laver du dumbbell snatch

Sådan laver du dumbbell snatch
Sådan laver du dumbbell snatch
14.10.2024

Træning behøver ikke være kompliceret. Ved at holde det simpelt, bliver det ofte nemmere og mere overskueligt. Én eller to håndvægte kan nemt være vejen frem til en god og effektiv træning. Afhængig af vægten kan håndvægten anvendes enten som et styrkeelement eller mere cardio-relateret i en workout. Derudover kan håndvægten bruges til træning af hele kroppen. Det gælder især for øvelsen ’Dumbbell snatch’. Her skal både benene og overkroppen i arbejde.

Dumbbell snatch med én håndvægt

Håndvægten føres i én bevægelse fra gulvet til strakt arm over hovedet. Øvelsen kræver meget brug af benene, især baglår og balder. En eksplosiv bevægelse fra benene og hoften giver momentum til at bringe håndvægten opad. Det mindsker arbejdet for armen og skulderen. Armens primære opgave er at føre håndvægten på plads over hovedet og derefter føre håndvægten ned igen. Det er en stor fordel at holde håndvægten tæt på kroppen, både på vej op og på vej ned.

Hvis det er en tung håndvægt, der anvendes, kan det være en fordel at søge under håndvægten, når den føres over hovedet. Det der også kaldes et jerk. På den måde skal håndvægten ikke føres lige så højt op, hvilket kan spare skulderen for meget arbejde.

I workouts kan det være en fordel at kunne skifte arm i luften. Altså føre håndvægten fra den ene hånd til den anden. Idet håndvægten føres nedad, slippes den ved hovedhøjde, hvorefter den gribes af den anden hånd i den nedadgående bevægelse.

Jo tungere håndvægten er, jo mere vil det også kræve af grebet, især ved hånd-skift. Jeg synes personligt, at det kan være en fordel at bruge tape på blandt andet tommelfingeren, da det vil give et bedre greb når kroppen bliver svedig.

#}
#}

Dumbbell snatch med to håndvægte

I princippet er bevægelsesmønstret det samme som ved én håndvægt. To håndvægte kræver dog lidt mere koordination og mobilitet. Her er det ikke muligt at rotere i overkroppen for at få armen tæt til hovedet. Der skal altså noget mere arm- og viljestyrke til for at få begge arme tæt til ørerne. Derfor er det endnu vigtigere at skabe et ekstra godt momentum fra benene og hofte, så arbejdet for armene bliver nemmere.

Med to håndvægte er det endnu vigtigere at holde dem tæt til kroppen. Ved at bevæge dem i en lige linje fra gulvet til over hovedet, vil bevægelsen føles lettere, da det vil være nemmere at overføre energien fra kroppen til håndvægtene.

Grebet om håndvægten

Ligegyldigt om du bruger én eller to håndvægte, så vil jeg anbefale at holde hånden tættest på det hoved, der er længst fra kroppen. Ved at have hånden presset mod det ene vægthoved, kan både din styrke og kraft udnyttes. Holder du midt på håndtaget, kan du risikere at hånden glider, når håndvægten bevæges, hvilket vil bryde rytmen og udnyttelsen af momentum.

Få inspiration til din træning

Du kan altid ændre på træningerne, så de passer til dig og din tidsplan.

Workout med én håndvægt

5 rounds for time:

16 Alt. dumbbell snatch

8 Burpees over håndvægt


Workout med to håndvægte

AMRAP’8

4 Double dumbbell snatch

8 T2B (eller v-ups)

12 Air squats

Du bør også læse
Relaterede produkter
Her kan du betale med Dankort, VISA og MasterCard Her kan du betale med Anyday MobilePay Viabill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)