Fri fragt ved køb over 995,-
365 dages returret
Kundeservice: +45 56 14 15 44
På jagt efter favoritudstyr? Se vores anbefalinger her

En rejse med opture og nedture mod et af verdens længste cykelløb

En rejse med opture og nedture mod et af verdens længste cykelløb
En rejse med opture og nedture mod et af verdens længste cykelløb
- af Ditte Friis
30.04.2024
Ditte Friis Profil

I foråret 2017 fortæller min far mig, at han har talt med en kvinde, der har samlet et hold, der skal cykle et af verdens længste cykelløb, Race Across America (RAAM). Jeg siger til min far at ”jeg vil med”, hvortil han svarer: ”Det kan du ikke, for de er fuldtallige”. Han skal mødes med dem, og jeg tænker straks, at de skal møde mig, for hvis de en dag står og mangler en på holdet, skal de ringe til mig som den første. 

Som sagt så gjort, jeg tager med og hilser kort på de heldige kvinder og lader dem vide, at jeg er dybt misundelig på det cykeleventyr, de står overfor.

Sommeren går og livet er godt. Jeg er blevet skilt et par år tidligere, og når jeg ikke har børnene, bliver der cyklet, svømmet og løbet. Den sommer er jeg i mit livs form og laver en halv Ironman, kører cykelløbet La Marmotte, cykler til Paris med Team Rynkeby og slutter sæsonen af med en hel Ironman i København. Jeg har aldrig haft det bedre.

Da efteråret banker på, ringer min far til mig. Han fortæller mig, at der er blevet en plads på det cykelhold, der skal køre tværs over USA. Jeg får nummeret på hende, der står for holdet og ringer straks. Efter en kop kaffe og en cykeltur aftaler vi, at jeg skal med til USA og cykle. Jeg er jublende glad og kan næsten ikke forstå mit held.

En uventet konklusion fra lægen

Da vinteren nærmer sig, er jeg ved lægen til et almindeligt tjek. Ikke noget alvorligt. Da jeg alligevel er der, spørger jeg lægen, om han vil tjekke noget eksem, jeg har på mine bryster. Jeg får sagt ”det har vel ikke noget med brystkræft at gøre” hvortil han svare ”nej overhovedet ikke, men skal jeg lige mærke efter, nu du har trøjen af”. Jeg tænker, at det kan vel ikke skade, for det er ikke noget, jeg selv er god til.

Lægen bliver ved med at vende tilbage til det højre bryst og til sidst siger han, ”der er en knude i brystet, det er nok ikke noget, højest sandsynligt blot en cyste, men vi sender dig i en kræftpakke for en sikkerhedsskyld”. Derfra går det stærkt. 10 dage efter får jeg, efter en grundigere undersøgelse og en biopsi, konstateret brystkræft. 

Nedslået må jeg vinke farvel til mit livs cykeleventyr. De næste 7 måneder står menuen på operation, kemo og stråler. Det var ikke det faktum, at jeg havde brystkræft, der gjorde mig ked af det, snarere at jeg ikke kunne fortsætte mit gode liv med alle de ting, jeg holder så meget af, samtidig med at jeg ikke kunne komme til USA og cykle. 

I midten af december bliver jeg opereret. Lægerne fjerner en knude på 13 millimeter og samtidig tager de, de forreste lymfeknuder ud for at undersøge, om kræften har spredt sig. For første gang i det forløb føler jeg mig heldig. Operationen er gået godt. Kræften er fjernet og der var ingen spredning til lymfeknuderne. Lægernes besked er, at jeg faktisk er rask, men for at være på den sikre side, skal jeg gennem 5 måneders kemo og efterfølgende stråler. 

2018 starter med kemo. Jeg skal møde på hospitalet den 3. januar til første behandling uden nogen form for ide om, hvad der venter mig. Kemoen er hård ved mig og det er vanskeligt at forstå, at jeg for blot et par måneder siden havde været i mit livs form. Jeg bruger mange dage i sengen og en helt almindelig gåtur er en udfordring.

Mod Paris med Team Rynkeby 

I foråret får jeg en anden kemo. Jeg bliver mindre dårlig og nogen dage har jeg det så godt, at jeg kan komme ud og cykle. Det forår træner jeg med Team Rynkeby og håber på, at blive færdig med behandlingen inden der er afgang til Paris. For kan jeg ikke cykle tværs over USA, må jeg da kunne cykle til Paris og derigennem hjælpe kræftramte børn. 

Jeg får de sidste stråler den 22. juni. Det bliver fejret med flag og fest. Endelig kan jeg se lys for enden af tunnelen. Vi nåede gennem behandlingen inden afgang. Den 30. juni sætter jeg mig på cyklen og cykler de ca. 1350 km til Paris. Det var aftalt, at hvis jeg ikke kunne klare det eller får det dårligt undervejs, så kunne jeg komme i en af bilerne. Men 8 dage efter ankommer vi i fin stil til byernes by.

En rejse med opture og nedture mod et af verdens længste cykelløb
En rejse med opture og nedture mod et af verdens længste cykelløb
En rejse med opture og nedture mod et af verdens længste cykelløb
En rejse med opture og nedture mod et af verdens længste cykelløb
En rejse med opture og nedture mod et af verdens længste cykelløb

Lang vej tilbage 

De efterfølgende år bruger jeg på at komme tilbage til livet. Det er en lang sej kamp, hvor kroppen har været kørt helt i bund på mange parametre. Langsomt, men sikkert, mærker jeg forbedringerne. Jeg kommer godt i gang med at arbejde og i 2020 tilmelder jeg mig Big 4 (en halv Ironman, en hel Ironman, et halvmaraton og et helt maraton på fem måneder). MEN så kom corona og satte en stopper for det. 

I foråret 2021 er drømmen om at krydse USA på cykel igen blevet vakt til live, men jeg aner ikke, om jeg synes det er sjovt at cykle langt og gøre det alene. Min hidtil længste cykeltur i et træk tæller 380 km og det var i selskab med en masse gode venner. København-Paris har jeg cyklet fem gange, men det var også sammen med en masse andre. 

Vil jeg overhovedet køre Race Across America alene? 

Ud fra devisen om, at man skal kravle før man kan gå, tilmelder jeg mig et cykelløb på 400 km, hvor jeg skal cykle alene, men må have følgebil med. Tanken er, at hvis det er sjovt, kan jeg prøve at cykle lidt længere næste gang. Det viser sig at være en fest. Dog en hård en af slagsen, men jeg er lykkelig for, at jeg synes det er sjovt og jeg tilmelder mig straks næste løb på 1600 km på 4 dage uden helt at tænke på, hvordan jeg skal gøre det.

Efteråret går med at træne, finde et crew og finde et navn til projektet. Det kommer til at hedde UP&Beyond, fordi jeg har rejst mig efter et hårdt sygdomsforløb og nu skal vi videre! Heldigvis finder jeg 6 personer, der gerne vil være crew og sørge for, at jeg får mad, drikke og søvn på de rigtige tidspunkter. De skal køre bilen lige bag mig alle 1600 km gennem smukke Danmark. 

Løbet hedder Race Around Denmark og er et af de få løb i landet, hvor man kan kvalificere sig til at køre Race Across America. Det køres i Kr. Himmelfartsferien, som altid ligger i maj. 

Nu skulle det prøves, om jeg nu også synes, det var sjovt at cykle langt. Det er en meget blæsende og regnfuld weekend i maj det år, men da vi nærmer os målstregen, siger jeg til min veninde, om hun vil hjælpe mig med at lave et budget til Race Across America. Lige der i en tåge af træthed, hvor alt i kroppen smertede, tog jeg beslutningen. Vi tuder begge to lidt, for det er en vild beslutning, der bliver taget på en landevej et sted lidt nord for Århus. 

Jeg kvalificerer mig ved løbet i 2022, men for at være helt sikker på, at jeg nu også gerne vil cykle tværs over USA, kører jeg Race Around Denmark igen i 2023. Løbet bruger vi også til at samle endnu mere erfaring. Vi fik bl.a. mere erfaring søvnstrategi, hvordan crew’et bedst gør de ting, de skal osv.

Efter løbet i 2023 er der ingen vej tilbage. Jeg er klar til at krydse klinger med et af verdens længste cykelløb Race Across America. 

Fakta om Race Across America 

Race Across America eller RAAM er et af verdens længste cykelløb, hvor det kræver, at man kvalificerer sig, ved at konkurrere i et andet adgangsgivende løb. 

Mere fakta om RAAM: 

  • Næste løb er d 11. juni 2024 
  • 3065 miles – 4904 km 
  • Et ultracykelløb, hvor tiden ikke stoppes selvom du sover 
  • Skal gennemføres på 12 dage (som kvinde har man +21 timer) 
  • Skal køres med følgebil 
  • Køres fra Oceanside, CA – til Atlantic City, NJ 
  • 15 stater 
  • 3 tidszoner 
  • 13 danske mænd har gennemført løbet
Relaterede produkter
Her kan du betale med Dankort, VISA og MasterCard Her kan du betale med Anyday MobilePay Viabill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)