Fri fragt ved køb over 995,-
365 dages returret
Kundeservice: +45 56 14 15 44

Mød vores træningsekspert Anders Sindal

Mød vores træningsekspert Anders Sindal
Mød vores træningsekspert Anders Sindal
- af Fitness Engros
25.04.2024

Hvordan er din træningshistorie? Hvornår og hvordan begyndte du at fokusere på træning?

Jeg prøvede kræfter med styrketræning første gang, da jeg var 17 år gammel. Dengang spillede jeg basketball på eliteniveau og ville gerne forbedre min fysik, så jeg kunne hoppe højere og løbe hurtigere. Siden da har træning altid været en stor del af mit liv dog med nogle andre målsætninger og træningsmetoder. 

Du har to børn. Hvordan finder du tid til træning i hverdagen? 

Nu arbejder jeg jo i mit eget gym, så det er egentlig “bare” at få sat tid af tid 60-75 min. træning 4-5 gange om ugen. Jeg har som regel altid et hul mellem kl. 11-13, hvor der ikke er nogle klienter, så der kan jeg få trænet. Andre gange smutter jeg ned og laver en workout, når børnene sover om aftenen.

Hvad giver det dig at træne og holde dig aktiv? 

Først og fremmest giver det mig en rigtig rar følelse af at gøre noget godt for mig selv. Dernæst er det helt sikkert den ekstra energi og følelsen af overskud, som jeg får fra min træning. Som det sidste, og måske allervigtigste, så giver min træning mig mulighed for at være aktiv og produktiv i en større grad end de fleste af mine jævnaldrende, netop fordi jeg holder mig stærk, bevægelig og i god form. 

Hvordan finder du motivation og overskud til at få træningen klaret? 

Selv om jeg nu er blevet 47 år, og ikke kan de samme ting, som da jeg var 25-30 år, så elsker jeg stadigvæk at træne. Min træning er mit “fristed” hvor jeg får tid til mig selv og kan få brændt noget krudt af og samtidig få ro til at tænke. Motivationen har jeg sjældent brug for, da jeg jo elsker at træne, men når den svigter, så er det disciplinen som træder ind. 

Hvordan håndterer du perioder med træthed eller manglende motivation i din træning?

Dem håndterer jeg faktisk ikke altid lige godt, for jeg er lettere afhængig af min træning. Men jeg ved også godt, at vi ikke kan præstere på samme niveau 12 måneder om året. Der vil komme nogle perioder med lavere frekvens og intensitet. Og det er også helt okay, men så gælder det bare om at være bevidst og afklaret omkring det. Som regel indtræder de perioder pga. ens fokus er rettet et andet sted f.eks. på arbejde, børn, uddannelse etc. Jeg har altid en plan for, hvordan min træning skal eksekveres, alt efter hvor meget tid og energi der er til rådighed. Det samme coacher jeg mine klienter efter.

Mød vores træningsekspert Anders Sindal
#}
Mød vores træningsekspert Anders Sindal
Mød vores træningsekspert Anders Sindal
Mød vores træningsekspert Anders Sindal
Mød vores træningsekspert Anders Sindal
Mød vores træningsekspert Anders Sindal

Har du nogle gode råd til at komme tilbage til de gamle træningsvaner?

Det behøver man faktisk ikke altid at skulle gå efter. Nogle gange er det sundt at arbejde med nogle andre vaner end dem man har været vant til. Men et godt råd er altid at starte op stille og roligt. Alt for mange lægger for hårdt ud og med manglende tålmodighed, og det kommer der sjældent noget godt ud af. Start med det du kan overskue og byg på efterhånden som lysten og overskuddet stiger. 

Hvilken type træning laver du mest?

Lige i øjeblikket hedder det 50% styrketræning, 30% cardio og 20% mobilitet. Min styrketræning består mest af “de store løft” og min cardio er fordelt på løb (5-6 km) og AssaultBike intervaller. I forhold til mobilitetstræningen, så er det hele kroppen, der får en tur. En sjælden gang finder jeg tid til at træne lidt MMA-træning med min gode kammerat, som også underviser i det.

Du er ejer af Next Level Training. Hvad giver det dig at hjælpe folk med at opnå deres mål inden for træning?

Hver gang jeg starter en ny klient op, så begynder man jo på en rejse sammen, og den rejse er fuld af fede oplevelser og læring om sig selv. Det er altid en dejlig følelse, når et andet menneske viser dig den form for tillid. Det giver mig et kick, når jeg i samarbejde med en klient opnår deres mål, hvad enten det handler om vægttab, en sundere livsstil, eller personlige rekorder i diverse løft. At være med til at skabe mere livsglæde og livskvalitet hos et andet menneske er en fantastisk følelse.

Relaterede produkter
Her kan du betale med Dankort, VISA og MasterCard Her kan du betale med Anyday MobilePay Viabill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)