Fri fragt ved køb over 995,-
365 dages returret
Kundeservice: +45 56 14 15 44

Mette Melinna Kimose: Iværksætter og ReformerPilates mester

Mød vores atlet Mette, der er mor og driver KimoseSport. Hun blev uddannet instruktør som én af de første i Danmark.

Mette Melinna Kimose: Iværksætter og ReformerPilates mester
Mette Melinna Kimose: Iværksætter og ReformerPilates mester
- af Fitness Engros
16.12.2023

Kan du fortælle lidt om dig selv?  

Jeg er først og fremmest mor til min skønne datter Mirabell, og det sjove er, at vi deler fødselsdag. Jeg er også gift med Timmy Kimose, og sammen driver vi KimoseSport. Jeg betragter mig selv som en fatalist og tror på skæbnen, at alt sker af en årsag. Samtidig er jeg en optimist, der elsker livet og altid er "all in". Jeg har let til latter, er iværksætter og ildsjæl, og jeg vil gerne tro på det bedste i alle mennesker. Mandage er en favoritdag for mig, og jeg er en sportspige med stort 'S'. Jeg elsker et godt glas vin, og siden 2012 har jeg ikke kunnet slippe reformeren, uanset hvad det har kostet af blod, sved og tårer.  

Kan du fortælle mere om din rejse med reformertræning?  

For mig er reformertræning ikke blot en trend; det er en livsstil. Jeg har arbejdet inden for mediebranchen i 15 år, inden for radio, tv og musik. Samtidig har reformeren altid været mit frirum, og jeg har set, hvad den rigtige træning kan gøre for kroppen.  

Jeg begyndte som instruktør, da reformeren for alvor slog igennem i Danmark for 12 år siden. I 2014 var jeg med til at grundlægge Powerhouse Cph sammen med to andre. I dag driver jeg KimoseSport sammen med min mand, der er Danmarks bedste boksetræner. Vi har kombineret de to verdener under samme tag. Det er faktisk interessant, for Joseph Pilates, reformerens skaber, var tidligere bokser. Senere begyndte han at træne boksere med Pilatesmetoden, da de oplevede markant bedre resultater. Da jeg blev gift med min mand, var det naturligt, at jeg også blev en del af KimoseSport. Vi tilbyder forløb, hvor vi kombinerer boksetræning, funktionel træning og ReformerPilates, og det giver virkelig gode resultater.

Mette Melinna Kimose: Iværksætter og ReformerPilates mester
#}
Mette Melinna Kimose: Iværksætter og ReformerPilates mester
Mette Melinna Kimose: Iværksætter og ReformerPilates mester
Mette Melinna Kimose: Iværksætter og ReformerPilates mester
Mette Melinna Kimose: Iværksætter og ReformerPilates mester
Mette Melinna Kimose: Iværksætter og ReformerPilates mester

Kan du sige lidt om, hvad ReformerPilates betyder for dig personligt?  

ReformerPilates betyder alt for mig. Det er ikke bare en træningsform, det er en livsfilosofi. Gennem ReformerPilates har jeg opdaget styrken og smidigheden i min egen krop og set, hvordan det kan forvandle livet for andre. Det er ikke kun en måde at holde sig i form på, det handler også om at opbygge en sund krop og sind. Jeg er taknemmelig for muligheden for at dele denne passion med mine klienter og se dem opnå fantastiske resultater.  

Hvordan blev du introduceret til reformertræning, og hvad var det, der fik dig til at kaste dig over denne træningsform?  

Jeg blev introduceret til reformertræning tilbage i 2012, af min gamle veninde Gitte Salling. Hun havde startet Energii, hvor hun bl.a. havde reformer uddannelsen. Jeg blev uddannet instruktør, som én de første i Danmark. Siden dengang har jeg været bidt af træningsformen og har aldrig givet slip på den. Man kan nemlig træne alt på den. Jeg er utrolig taknemmelig for, at Gitte introducerede mig til reformeren. Jeg har siden spejlet mig meget i hende, når jeg skal give den ultimative workout til folk.

Har du nogen særlige principper eller metoder, du følger, når du træner dine klienter inden for ReformerPilates?  

Jeg træner i øjeblikket kun 1:1 eller makkertræning, så det giver mig mulighed for at se klienten på dagen. Jeg holder øje med, hvordan humøret er, hvordan kroppen har det og ud fra det, planlægger jeg timen. Jeg har undervist i 13 år, og jeg har aldrig været typen, som skrev træningen ned, ligesom rigtig mange gør ved styrketræning, så man kan holde øje med ens progression.  

ReformerPilates handler rigtig meget om at forbinde krop og sind. Vi sætter selvfølgelig et mål med forløbet, men lige præcist denne træningsform kræver, at du både har krop og sind med, for ellers får du slet ikke den optimale træning. Det handler om at være til stede i nuet og i din egen krop. Du skal have styr på din vejrtrækning, din core, balance, styrke og koordination. Alt dette gør, at du ikke har tid til at tænke på andre gøremål eller private ting. Dette er også en af de ting, jeg elsker ved ReformerPilates.

Relaterede produkter
Her kan du betale med Dankort, VISA og MasterCard Her kan du betale med Anyday MobilePay Viabill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)