Fri fragt ved køb over 995,-
365 dages returret
Kundeservice: +45 56 14 15 44

HYROX: Nyt innovativt fitnesskoncept er på vej til Danmark

HYROX lander i Danmark med en unik mix af løb og funktionel træning. Tilmeld dig Danmarks første event i marts 2024!

HYROX: Nyt innovativt fitnesskoncept er på vej til Danmark
HYROX: Nyt innovativt fitnesskoncept er på vej til Danmark
- af Fitness Engros
09.02.2024

HYROX er et relativt nyt fitnessfænomen, der oprindeligt stammer fra Tyskland.

Siden lanceringen i 2017 har den populære fitnesskonkurrence vundet indpas i en lang række lande. Foreløbigt har over 175.000 deltagere fra hele verden deltaget i et HYROX-løb i byer som Los Angeles, Dubai og Amsterdam. Og nu er HYROX på vej til Danmark for første gang.

I dette blogindlæg kan du lære mere om den spændende fitnesskonkurrence, der kombinerer løb og funktionel fitness. Vi præsenterer dig for, hvilke fitnessdiscipliner der indgår i løbet, hvem fitnesskonceptet er henvendt til, hvornår det første race finder sted på dansk jord og meget mere.

Løb kombineret med funktionel fitness - tilsat et konkurrenceelement

HYROX blev for en håndfuld år siden opfundet af to tyskere, Christian Toetzke, en professionel atlet og iværksætter, og Moritz Fürste, en tidligere professionel ishockeyspiller med flere olympiske titler på sit CV. Både Christian og Moritz har konkurreret hele deres liv, så det var naturligt for dem at opfinde et nyt fitnesskoncept med et konkurrenceelement.

I HYROX skifter deltagerne mellem at løbe 1 km og udføre almindelige fitnessdiscipliner som lunges, roning eller farmers walks. Deltagerne har gennemført løbet, når de har løbet 8 km og udført i alt 8 øvelser. Flere af elementerne i HYROX er kendt fra crossfit og Nordic Race blandt andet.

De 8 øvelser består af følgende:

  • SkiErg
  • Sled Push
  • Sled Pull
  • Burpee Broad Jumps
  • Rowing
  • Farmers Carry
  • Sandbag Lunges
  • Wall Balls

HYROX er for alle

HYROX fitness kan dyrkes af både motionister og atleter. Øvelserne i HYROX er nemlig meget enkle og er velkendte for de fleste, der har dyrket fitness i et træningscenter. Forskellen mellem almindelig fitness og HYROX fitness er, at øvelserne er indarbejdet i et konkurrenceformat, der drager paralleller til motionsløb, crossfit konkurrencer og lignende.

HYROX kommer til Danmark i marts 2024

I 2023 blev der afholdt over 40 HYROX-løb over hele verden, og nu er det endelig Danmarks tur til at være vært for denne spændende konkurrence:

I marts 2024 har du muligheden for at deltage i det første HYROX-løb på dansk jord. Det vil finde sted den 23. marts 2024 i Bella Center i København. Arrangørerne forventer omkring 3.000 deltagere til arrangementet. Dette event er en unik mulighed for at prøve kræfter med den nye og spændende fitnesskonkurrence og være en del af HYROX-fællesskabet.

Lad HYROX være din næste fitnessudfordring og oplev den unikke kombination af løb og funktionel fitness i et helt nyt konkurrenceformat. Hvis du ikke føler dig helt klar til det kommende event, kan du blot møde op som tilskuer. Der skal nok melde sig en ny mulighed for at deltage i et HYROX-løb i fremtiden.

De bedste kan deltage ved HYROX World Championships i Nice

Hvis du ønsker at repræsentere Danmark og have mulighed for at løbe med titlen som verdensmester i HYROX, har du chancen ved det årlige World Championships, der afholdes i Nice, Frankrig.

Mindre end 2 % af HYROX-atleterne kvalificerer sig og bliver inviteret til at deltage i verdensmesterskaberne. Det kræver både talent og hård træning at mestre disciplinerne i HYROX på så højt et niveau, at man kan kvalificere sig til verdensmesterskaberne.

Her kan du betale med Dankort, VISA og MasterCard Her kan du betale med Anyday MobilePay Viabill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)