Romaskiner

Romaskinen hører til blandt de mest populære træningsmaskiner på markedet, og vi forstår udmærket hvorfor. Romaskinen giver nemlig mulighed for at udføre en meget effektiv helkropstræning.

Er det også gået op for dig, hvorfor en romaskine kan være et rigtig godt køb, så vil du med sikkerhed finde vores udvalg af romaskiner interessant. Vi forhandler nemlig kvalitetsrigtige romaskiner fra nogle af de førende brands, herunder Concept 2, StairMaster og Assault Fitness.

Udforsk udvalget i ro og mag, og ræk ud til os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde den perfekte romaskine til dit home gym, fitnesscenter, firmafitness eller anden træningsfacilitet.

Der er mange fordele ved at træne på en romaskine

Det er selvfølgelig ikke uden grund, at romaskinerne i fitnesscentre landet over ofte er optaget. Det skyldes, at danskerne har fået øjnene op for, at roning er en god og alsidig træningsmetode. Hvis du ikke allerede kender fordelene ved at træne på en romaskine, så kan du tilegne dig ny viden herunder.

Der er følgende fordele ved romaskine træning:

  1. Du kan træne hele kroppen på én gang – Det er ikke nødvendigt at have adgang til en lang række forskellige træningsmaskiner for at træne alle de store muskelgrupper. Det eneste du behøver er en romaskine. Ved roning træner du ikke mindst lår, underben, skuldre, arme, ryg og mave. Roning kan ligeledes gøre noget godt for din kropsholdning og dit bevægeapparat.
  2. Du er sikret en skånsom træning – Romaskinen er et godt alternativ til bl.a. løbebåndet, idet roning er meget mere skånsomt end løb. Du skåner dine led og sener, da du undgår de hårde stød, som du f.eks. oplever under løb. Da roning er en ledskånende træningsform, så er det også velegnet til genoptræning.
  3. Du får pulsen op og forbrænder mange kalorier – Drømmer du om at tabe dig, så kan du ligeledes glæde dig over, at du forbrænder mange kalorier, når du træner på en romaskine. Hvor mange kalorier du konkret kommer til at forbrænde afhænger bl.a. af intensiteten af din træning, men du kan sandsynligvis forbrænde 600-700 kalorier i timen.

Hvilken romaskine skal jeg vælge?

Læser du resultatet af en omfattende romaskine test, vil du godt kunne få en idé om, hvilke romaskiner der er de bedste på markedet, men vi anbefaler altid, at du tager udgangspunkt i dine egne præferencer, når du skal købe en romaskine.

Den bedste romaskine for dig er nemlig den, der matcher netop dine krav og ønsker til alt fra træningsprogrammer og funktioner til pris.

Inden du går på udkig efter en romaskine, bør du derfor overveje nøje, hvilke krav du har til maskinen. Så kan du nemlig lettere vurdere, om en given romaskine er et godt bud for dig.

Vi anbefaler dig at lægge vægt på følgende kriterier:

  • Type (sæt dig ind i de forskellige modstandssystemer og disses fordele og ulemper)
  • Mærke (hvis du har nogle præferencer)
  • Kvalitet
  • Pris (gør op med dig selv, hvor mange penge du vil ofre på romaskinen)
  • Træningsprogrammer og funktioner
  • Sæde og håndtag (vær især opmærksom på ergonomien)
  • Flytbarhed og opbevaring efter brug (vælg f.eks. en foldbar romaskine med hjul)

Vi kan tilbyde dig en professionel romaskine, der matcher dine krav til både kvaliteten, funktionaliteten og andre kriterier. I venstre side kan du sortere vores mange romaskiner efter brand, anvendelse, maks. brugervægt, produktlinje, pulsmåling og pris, og på den måde kan du snævre dig ind på den rette romaskine for dig.

Typer af romaskiner

Du kan helt overordnet vælge mellem fem typer af romaskiner, hvor forskellen skal findes i maskinernes modstandssystem. De tre modstandssystemer er henholdsvis hydraulisk modstand, elastisk modstand, magnetisk modstand, luftmodstand og vandmodstand. Der er fordele og ulemper ved alle disse modstandssystemer, hvilket vi vil komme mere ind på i de næste underafsnit.

#1 Hydraulisk modstand

Romaskiner med hydraulisk modstand er set med økonomiske briller meget interessante. Det er nemlig den billigste type af romaskine på markedet.

Desværre er der en række ulemper ved dette modstandssystem. De største ulemper er, at hydraulikken meget hurtigt bliver meget varm, og at rooplevelsen ikke er ret realistisk, idet modstanden er konstant i stedet for at afhænge af intensiteten af træningen.

#2 Elastisk modstand

I mellemprisklassen findes der også romaskiner med elastisk modstand.

Ved disse romaskiner er det enten en elastik eller et bånd, som bremser svinghjulet og dermed giver modstand. Denne type romaskine kan være et fint valg for begyndere.

#3 Magnetisk modstand

Som et tredje bud er der mulighed for at få en romaskine med magnetisk modstand. Romaskiner med magnetisk modstand er typisk dyrere end førnævnte typer, men du er så også sikret en mere naturtro oplevelse. Du kan desuden forvente, at romaskinen er mere stabil og byder på en kraftigere konstruktion.

#4 Vandmodstand

I den mere eksklusive ende findes der også romaskiner med vandmodstand. Disse romaskiner bruger, som navnet antyder, vand til at skabe modstand. Vandromaskinerne giver et godt og behageligt træk, og det føles i det hele taget som at ro på vandet. En romaskine med vandmodstand er derfor et godt valg, hvis man sigter efter at opnå en realistisk rofornemmelse.

#5 Luftmodstand

Sidst, men ikke mindst er der mulighed for at anskaffe sig en romaskine med luftmodstand. Ligesom vandromaskinerne, så byder disse romaskiner på en meget realistisk rofølelse, og kvaliteten er i top.

Skal du have en effektiv romaskine, der kan holde i mange år, så skal du vælge en romaskine med luftmodstand. Hos Fitness Engros fører vi netop et stort udvalg af sådanne romaskiner. De fleste romaskiner, der bruges i fitnesscentre, er ligeledes med luftmodstand.

En god romaskine behøver ikke at koste en formue

Der er en vis sammenhæng mellem pris og kvalitet, når det kommer til romaskiner.

Hos Fitness Engros har du dog rig mulighed for at købe billige romaskiner uden at gå på kompromis med hverken kvaliteten eller funktionaliteten. Vi kan f.eks. tilbyde en billig romaskine fra Concept 2, Assault Fitness, Xebex, EnergyFit eller StairMaster.

Vi har nøje udvalgt alle de romaskiner, du finder i vores sortiment, og vi har tilmed presset priserne i bund, så du kan gøre en enestående handel.

Få mest muligt ud af din romaskine træning med den rette teknik

Du behøver ikke at have en masse erfaring med roning for at kunne bruge en romaskine. Det er nemlig en yderst simpel træningsmaskine, som kan betjenes af alle.

Der er dog en smule teknik i roning, og den teknik skal du mestre, hvis du vil opnå en så effektiv træning som muligt, og hvis du vil undgå skader. Mange begyndere har f.eks. tendens til at bruge armene for meget. For at sikre en optimal træning på romaskinen bør du blive introduceret for teknikken af en fagperson, eksempelvis en personlig træner, eller du kan se en video på nettet, hvor teknikken gennemgås og forklares.

Hvilke træningsprogrammer byder romaskiner på?

De fleste moderne romaskiner byder på mange træningsprogrammer, der er med til at gøre træningen mere motiverende og underholdende. Der vil typisk være tale om forudindstillede programmer samt spil som pace boat og fiskespil.

Investerer du i en mere avanceret romaskine, så vil romaskinens computer typisk kunne kobles op på træningsapps som Zwift. I den anledning vil der blive åbnet op for en verden af træningsmuligheder og træningsprogrammer.

Oplev vores udvalg af romaskiner til hjemmetræning og centerbrug

Vi forhandler nogle af de bedste romaskiner på markedet, så hvad end du leder efter en god og kompakt romaskine til dit home gym eller til et fitnesscenter, så kan vi levere varen.

Vi har over 20 års erfaring i fitnessbranchen, så har du spørgsmål eller brug for hjælp til at vælge den rigtige romaskine, så tøv ikke med at skrive eller ringe til os. Du er også velkommen til at besøge vores showroom, hvor du kan opleve mange af vores romaskiner.

Ønsker du at bruge din romaskine derhjemme, så vælg med fordel en foldbar romaskine, så den ikke optager plads, når den ikke er i brug. Alternativt skal du købe en romaskine, der kan stilles på højkant, da det også vil frigøre noget plads.

Udforsk vores gode romaskine tilbud

Leder du efter en god romaskine til hjemmetræning eller centerbrug, og vil du gerne holde dine omkostninger nede, så udforsk vores mange gode tilbud. Vi forhandler i forvejen nogle af de billigste romaskiner på markedet, men vi holder os samtidig ikke tilbage med at tilbyde ekstraordinært gode rabatter.