Fri fragt ved køb over 995,-
365 dages returret
Kundeservice: +45 56 14 15 44

Fitness Engros x ‘Powerhouse Poulsen’: Mød vores nye atlet

Læs vores portræt af Rene Holten Poulsen, der drømmer om OL guld i Paris 2024

Fitness Engros x ‘Powerhouse Poulsen’: Mød vores nye atlet
Fitness Engros x ‘Powerhouse Poulsen’: Mød vores nye atlet
- af Fitness Engros
22.05.2023

Vi er både stolte af og glade for at kunne præsentere vores nye samarbejde med landets bedste kajakroer; René Holten Poulsen eller i sportsbranchen bedre kendt som ’Powerhouse Poulsen’.

Siden René startede sin karriere på vandet for mere end 20 år siden, er det blevet til en lang række prestigefyldte titler og vundne medaljer. René har vundet medaljer ved både OL, VM og EM, og det er da også de mange meritter såvel som den fysiske statur, der ligger til grund for tilnavnet ’Powerhouse Poulsen’.

Et match made in heaven – passion og dedikation er nøgleordene

René Holten Poulsen har en helt åbenlys passion og dedikation omkring kajakroning. En passion og dedikation, som vi beundrer og respekterer.

Hos Fitness Engros brænder vi, ligesom René, for vores fagområde, og vi betragter derfor vores nye samarbejde som et match made in heaven. Vi går på arbejde hver dag for at blive lidt bedre end dagen før og for at gøre en forskel, og det samme gør René, når han træner op til de største mesterskaber i verden inden for kajaksporten.

René Holten Poulsen – dansk kajakroer med mange titler og succeser i bagagen

René Holten Poulsen er en af de sportsfolk, der for alvor har sat Danmark på verdenskortet.
René har ikke kun formået at vinde over 50 guldmedaljer ved danske mesterskaber, men har også vundet guld til både VM og EM. Som 19-årig vandt han ovenikøbet sølv i toerkajak 1000 meter ved OL i Beijing i 2008.

Gennem tiden har René også vundet flere fornemme hæderspriser – bl.a. Årets Sportsnavn og BT Guld. Disse hæderspriser blev givet ved Sport 2015 i Boxen.
I dag er René Holten Poulsen 34 år gammel, og drømmene og ambitionerne er fortsat store.

Rene Holten Poulsen har fået tatoveret de olympiske ringe på sin ryg
Rene Holten Poulsen træner koncentreret i sin kajak

Forberedelserne til OL i Paris i 2024 er startet

’Powerhouse Poulsen’ har en uforløst drøm om at blive olympisk mester, og denne drøm skal jagtes til OL i Paris i 2024. René træner til 1.000-meteren, der er en olympisk disciplin.

Skræddersyet homegym fra Fitness Engros skal sikre de bedste træningsbetingelser frem til OL

Hos Fitness Engros ved vi om nogen, hvor vigtigt det er at have adgang til de bedste træningsfaciliteter, hvis man gerne vil forbedre sin performance og nå sine mål.

Det samme ved vores nye atlet, René Holten Poulsen, som vi har haft fornøjelsen af at skabe et komplet homegym til. Det skræddersyede homegym, der er blevet indrettet i Renés hus i Ballerup, skal være med til at give René de bedste forudsætninger for at nå sit mål ved OL.
Renés nye homegym skal gøre det nemt og bekvemt for ham at holde sin styrketræning ved lige.

Vi er stolte af at være en del af Renés rejse.

Ambassadøraftale gældende frem til 2026

Vores nye ambassadøraftale med René gælder frem til 2026. I de næste tre år har vi dermed fornøjelsen af at samarbejde med en af landets mest vindende kajakroer, hvilket vi er meget beærede over. Du kan læse vores interview med René Holten Poulsen, hvis du vil lære vores atlet endnu bedre at kende.

Relaterede produkter
Her kan du betale med Dankort, VISA og MasterCard Her kan du betale med Anyday MobilePay Viabill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)