Fri fragt ved køb over 995,-
STYRKETRÆNING ER FOR ALLE - SE MARTS FAVORITTERNE HER

Funktionel

Brand
Vægtinterval
Farve
LMX. Ab Wheel
LMX. Ab Wheel

135 kr. 

Funktionel træning er på få år blevet meget populært. Og med god grund, da funktionel træning er en eminent måde at træne hele kroppen på kort tid, hvis du udfører øvelserne korrekt og med det helt rette udstyr. Du kan opleve meget af udstyret i vores showrooms, og du er altid velkommen til at kontakte os på mail eller tlf. 56141544 for at lave en aftale eller høre nærmere. 

Filosofien bag funktionel træning er, at du træner kroppens naturlige bevægelser og dagligdagsbevægelser i stedet for enkelte muskler. På den måde opbygges musklerne som følge af dine bevægelser. Træningsformens fokus er holistisk, og hensigten er, at hele din krop skal blive stærk og velfungerende. Det skal være hårdt at dyrke funktionel træning, og træningen foregår ofte i et højt tempo. På den måde forbedrer du din kondition, kropsstabilitet, samt opbygger din samlede muskelmasse. Træningsredskaberne inden for funktionel træning er meget forskelligartede. Du kan bl.a. benytte kettlebells, sandsække, vægte, traktordæk, tunge bolde, elastikker, sjippetov etc. Træningen sikrer, at dit daglige bevægelsesmønster bliver understøttet og forstærket. 

Varieret og sjov træning med funktionel træning

Det er positivt på flere niveauer, at funktionel træning er en så varieret træningsform. Først og fremmest bliver hele kroppen trænet godt igennem, så du får en gennemgående god form og en stærk krop. Dernæst forebygger den store variation i træningen skader, som netop oftest opstår, hvis træningen bliver ensformig. Det er endvidere en motivationsfaktor, at træningen er varieret: Mange gentagelser >< få gentagelser, hurtigt >< langsomt, tungt >< let. De fleste synes, at det er sjovere at blive udfordret med nye øvelser end at gentage de samme igen og igen. 

Forskellige former for funktionel træning 

Funktionel træning er oprindeligt en træningsmetode, der fokuserer på at forbedre kroppens evne til at udføre daglige opgaver og bevægelser med større effektivitet og mindre risiko for skader. Heraf er der udsprunget en række forskellige træningsformer der kombinerer funktionel træning med andre populære træningsformer. 

Crossfit 

Crossfit er styrke- og konditionstræning og er en slags funktionel træning, da nogle af de øvelser, man typisk laver til Crossfit, er øvelser der skal imitere nogle af de bevægelser, som man bruger i dagligdagen. Til Crossfit laver man både øvelser, hvor man skal sidde, stå, skubbe, kaste og hoppe, hvilket involverer mange muskelgrupper og led på en gang, hvilket gør det til en meget effektiv træningsform. 

OCR

OCR står for Obstacle Course Racing og er et slags forhindringsløb. En OCR-bane er typisk mellem 5 og 15 km, og har mellem 20 og 50 forhindringer. Forhindringerne ligner meget noget, som man typisk træner til Crossfit, dog også med nogle andre øvelser som vand- og mudderpassager og lodrette vægge der skal passeres. OCR er dermed en blanding af Crossfit og løb, og er også en form for funktionel træning, da du kombinerer dagligdagsøvelser, og mange andre øvelser, med løb. 

Hvordan kommer jeg i gang med funktionel træning? 

Funktionel træning er en meget tilgængelig form for træning, da den ikke nødvendigvis kræver meget udstyr og samtidig kan den tilpasses den enkelte fitnessentusiast på flere parameter, bl.a. i forhold til tid, øvelsesvalg og intensitet. Med udstyr som kettlebells, sjippetov og wall balls kan du faktisk komme i gang med træningen. Hvis du ydermere har to havestole og et robust træ, har du også mulighed for at lave dips og pull ups, og med meget lidt træningsudstyr, er du faktisk i gang med funktionel træning derhjemme. 

Hvis du ønsker at allokere mere plads til udstyr, og måske overvejer et professionelt setup, er rigs med vægtstang- og skiver, en bænk, en AssaultBike, reb og forskellige greb uundværlige.

Vores sortiment af crossfitudstyr er spændende og varieret og inspirerer til at skabe fantasifulde og effektive træningsprogrammer. Har du brug for råd og vejledning i forhold til indkøb af det helt rigtige crossfitudstyr? Kontakt os meget gerne – vores eksperter står klar med professionel rådgivning.

Mød vores konsulenter - kontakt dem her
Vores salgsteam står altid klar til din opgave
Her kan du betale med Dankort, VISA og MasterCard Her kan du betale med Anyday MobilePay Viabill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)