Intervaltræning på løbebånd kombineret med styrketræningselementer i et club-miljø er opskriften på et koncept, der spreder sig hastigt verden over.
Populariteten af konceptet kan nok i høj grad tilskrives intensiteten, som både beskriver selve træningen men også atmosfæren. Atmosfæren gør disse hold til noget ekstraordinært. Deltagerne træner i et mørklagt lokale, hvor lyd, lys og instruktør skaber en følelse, der nok nærmest kan beskrives som at gå på club med ens venner. Kombineret med den intensive træning, der er designet til at få dig til at yde dit maksimale, kan du være sikker på et endorfin-kick, som du bliver afhængig af og kommer tilbage til.
Hvad er boutique fitness?
Typisk et mindre træningscenter, der specialiserer sig i holdtræning. Ét træningscenter har sædvanligvis kun få typer af hold, typisk et til tre forskellige hold at vælge imellem. Fælles for dem alle er, at hver time er intens med en engageret instruktør i kombination med lyd og lys, der gør træning til en oplevelse. Selve træningen er intens, og som deltager har man en følelse af at have ydet sit maksimale og til gengæld får man et absolut kick ud af at deltage.
Boutique fitness i Danmark
Konceptet er allerede stort i USA og England, og det begynder stille og roligt at gøre sit indtog i Danmark og Skandinavien. Fx har Barry’s Bootcamp centre i både Sverige og Norge. Barry’s Bootcamp er bygget op omkring Woodways top professionelle løbebånd og Fitbench. Et andet godt eksempel er Larkhill Training Rooms, der i stedet for løb har skabt en oplevelse omkring indoor cycling og boksning med Boxmaster. I Danmark har vi endnu ikke set nogen Boutique Fitness studios i fuld skala, men det er tydeligt at fitnessbranchen herhjemme er begyndt at fatte interesse for konceptet.
Vi er også som leverandør begyndt at opleve en øget interesse for koncepter, der minder om boutique fitness, i Danmark. Senest har vi leveret udstyr til The Club, der med top of the line træningsfaciliteter også havde et ønske om at kunne tilbyde holdtræning på linje med verdensomspændende boutique fitness studios. Det hænger rigtig godt i tråd med, at man ønsker at gøre træningen til en oplevelse, man ser frem til, samt en klar vision om at være medlemmernes foretrukne træningsklub.
The Club har indrettet en af deres holdsale udelukkende med Star Trac’s top løbebånd samt Fitbench, som lægger fundamentet for intervaltræningen kombineret med styrke- og kropsvægtstræning. Træningen krydres med lyseffekter og fed musik. Alt i alt en utrolig effektfuld oplevelse for medlemmerne.
Boutique Fitness er en eksklusiv totaloplevelse
Boutique Fitness er en eksklusiv oplevelse, og måske er det netop dét, der skal til, for at gøre op med et dansk fitness-marked, hvor der i høj grad er fokus på prisen for et medlemskab. Medlemmerne får meget mere end bare træning, de får en oplevelse og en “connection” med super entusiatiske instruktører og de øvrige medlemmer, og det har vist sig i andre lande, at medlemmerne er villige til at betale ekstra for.
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du selv kan arbejde med træningskoncepter som Boutique Fitness i dit træningscenter? Så er du velkommen til at kontakte os på mail eller tlf. 5614 1544.