Et træningsfællesskab med plads til individuelle mål i Nakskov
REHB Nakskov / REHB Danmark er kommet godt fra start i de nye fede lokaler. 💪 Sådan indledte vores konsulent, Christian Sall, et LinkedIn opslag for godt 11 måneder siden. Siden da er træningen og det gode fællesskab kommet godt i gang. REHB har fokus på fællesskabet for os, som arbejder hårdt for færre smerter og et sundere liv! Fysioterapi, holdtræning, personlig træning og online træning er ingredienserne for succeshistorien i Nakskov.
2 kontraster skulle gå op
Vi skulle skabe rammerne for funktionel træning fordelt i et holdområde og et selvtræningsområde. Fokusset ved det funktionelle område var masser af gulvplads, med masser af udstyr til rådighed for at skabe variation i træningen, samt holde træningen udviklende, effektiv og ikke mindst sjov.
Det stod hurtigt klar med rummenes placering i bygningen, at vi kunne skabe et receptions-/loungeområde i midten af huset, hvor loftshøjden var lavere. Et loungeområde understøtter samtalen og fællesskabet, så det var vigtigt at prioritere denne del.