Fri fragt ved køb over 995,-
365 dages returret
Kundeservice: +45 56 14 15 44
FIND APRIL FAVORITTERNE HER

Wrist Wraps & Håndledsbind

Brand
Farve

Fitness Engros er din førende leverandør af wrist wraps og meget andet træningsudstyr og træningsmaskiner til ethvert behov og niveau.
Her på siden kan du gå på opdagelse i vores udvalg af forskellige wrist wraps fra blandt andet CrossmaxxBear KompleX og PicSil, der effektivt beskytter dine håndled, når du skal træne og løfte tunge vægte i fitnesscentret. Find wrist wraps i din foretrukne størrelse og til netop dine behov og dine håndled lige her hos os.

Træning og wrist wraps går hånd i hånd

Wrist wraps, håndledsstøtte, håndledsbind, lifting straps, håndledsbeskytter, og hvad du ellers foretrækker at kalde denne type træningstilbehør, har overordnet til opgave at støtte, styrke og skåne dine håndled, særligt under tunge løft, skub, slag eller træk.
Wrist wraps er en fornuftig anordning, når håndleddet på den ene eller anden måde belastes - det kan være i fitnesscentrene, når der skal løftes vægte eller arbejdes på maskinerne, eller i crossfit-lokalet, hvor håndleddet er afgørende i mange øvelser.

Hvis du kigger efter, vil du kunne se, at hver eneste olympiske kuglestødsfinalist og redskabsgymnast, der stiller op i reck- eller barreøvelser, vil bruge wrist wraps og straps af en eller anden art.

Men du finder også wrist wraps i mange andre typer træningslokaler. Mennesker bruger nemlig hænderne rigtig meget, også når det kommer til sport og fysisk træning. Boksere og kampsportsudøvere taper op og beskytter på forskellig vis håndleddene, så slagene ikke beskadiger hånd og håndled. For atleter, såsom styrkeløftere og kuglestødere, er en ordentlig håndledsbeskytter helt essentielt, fordi belastningen omkring håndleddet er så voldsom. Så uanset hvilken form for fysisk aktivitet, du dyrker, er det i mange tilfælde oplagt at anvende wrist wraps, når du træner.

Wrist wraps til styrketræning og eksplosive idrætter

For styrkeløftere, bodybuildere, crossfittere, strong man/woman-udøvere og andre discipliner med tunge løft, træk eller stød er wrist wraps simpelthen en nødvendighed, når vægten, der skal flyttes, bliver tungere og tungere for, at håndleddene kan holde. I eksplosive idrætter, hvor håndleddet er involveret, og hvor der skal løftes tungt eller der skal udvikles meget kraft på kort tid, beskytter wrist wraps håndleddet mod det enorme tryk eller træk, der opstår under øvelsen.

Beskyt dit håndled

Da dine hænder er designet til at have mange forskellige funktioner, er håndleddet udstyret med stor bevægelighed og ikke samme styrke som de store grovere led såsom knæet eller hoften. Musklerne omkring håndleddet er så at sige mere finmotoriske, og de belastes mange gange mere, end de har godt af under tunge løft, som for eksempel bænkpres og dødløft - for bare at nævne nogle få.

De muskler, der løfter vægten, er oftest meget større og stærkere – for eksempel lår, baller, eller brystmuskler – mens håndleddet, der holder og støtter vægten, er et forholdsvist tyndt led, hvilket gør den særlig udsat.

Hvis du nogensinde har forsøgt at lære at gå på hænder, begyndt at spille tennis eller andre ketcherspil, så har du formentlig også oplevet, hvor let du bliver øm i og omkring håndleddet.
Håndleddet er også det led, der tager imod flest uforudsete stød i hverdagen. Hvis du eksempelvis mister balancen, er det typisk hænderne og altså håndleddet, der afbøder faldet. Derfor er en håndledsbeskytter en del vigtigere end for eksempel knæbeskyttere, når du kører skateboard, rulleskøjter eller løbehjul.

Hvornår skal du anvende wrist wraps?

Wrist wraps og håndledsbind fungerer ikke kun ved forskellige former for træning og kraftfulde eller eksplosive bevægelser, når der skal løftes, trækkes, skubbes eller stødes tunge sager. Du kan helt sikkert også få gavn af wrist wraps ved gentagne og ensformige bevægelser med lille eller mindre belastning på håndleddet.

Kokken, der bruger mange timer i køkkenet, eller slagteren, der parterer og trancherer med store knive, kan have god gavn af ekstra beskyttelse til håndleddet. Også seriøse E-sportsudøvere er begyndt at bruge wrist wraps for at aflaste den arm, der betjener musen. Arbejder du dagligt med computer og bruger musen meget, kan et tyndt håndledsbind være en god idé, bare du husker at lufte håndleddet af og til, så det ikke konstant er fikseret.

I tennis og andre ketcherspil, hvor håndleddets styrke og holdbarhed er yderst vigtigt for udførelsen og oplevelsen, og hvor det hele tiden udsættes for forskellige belastninger i forskellige positioner, der kommer et wrist wrap hurtigt udøveren til gode.

Håndledsbind og wrist wraps finder du i stort set alle områder, hvor håndleddet har en central rolle, og hvor man ønsker at skåne leddet og begrænse eller helt forhindre muskelirritation og -inflammation i underarmen, håndleddet og hånden.

Wrist wraps kommer i mange forskellige former

Wrist wraps er en hjælp til, når du anvender dit håndled meget. Om du træner med lette eller tunge vægte eller træner noget helt andet, men stadig vil skåne dine håndled, så er wrist wraps i god kvalitet at anbefale. Wrist wraps og håndledsbind findes i mange afskygninger. Sørg derfor for at komme det helt rigtige produkt i din indkøbskurv.

Herunder kan du blive lidt klogere på, hvordan du finder frem til den helt rigtige type håndledsstøtte for dig:

Wrist wraps til belastende fysisk aktivitet

Til fysiske strabadser der udsætter håndledet for stor belastning, forskellige typer lifting eller skulderpres, kan det være en fordel med et wrist wrap af høj kvalitet i neopren eller læder. Di kan dog også få wrist wraps, straps og håndledsbind i blødere og mere elastisk materiale samt i en kombination af bomuld og polyester, der giver en god balance mellem ydeevne og komfort.

Wrist wraps til almindelig sport

Wrist wraps i bomuld giver en let støtte til håndleddet, men fungerer samtidig som ”svedbånd”, og er altså lavet af fugtsugende materiale på overfladen. Det er den type håndledsbind, man ser, at badminton-, tennis-, håndboldspillere og andre atleter bruger til at tørre sveden væk fra panden, så den ikke løber ned i øjnene.

Vælg en passende håndledsstøtte til dine behov

Moderne håndledsbind og wrist wraps findes i mange forskellige længder, størrelser og tykkelser, og det varierer fra model til model, om du strammer den med velcro, snøre eller elastisk materiale. Vores bedste anbefaling er, at du køber håndledsstøtte den størrelse, der passer til dit håndled og den fysiske aktivitet, du skal udføre.

Wrist wraps hjælper genoptræning efter skader

Du kan også anvende wrist wraps og håndledsbind til at give støtte og hjælpe genoptræningen af håndleddet. Efter fald og skader eller simpel overbelastning er håndleddet svækket. Muskler, sener og reflekser omkring håndleddet og underarmen skal derfor langsomt i gang igen, og du må være forberedt på, at det påvirkede område gradvis skal bygges op.

I en helt almindelig dagligdag er håndleddet i brug mange gange, da vi som mennesker bruger hænderne til det meste. Det er altså afgørende, at du passer godt på dem og ikke gentagne gange overbelaster dem. I værste fald kan det lede til længerevarende eller kronisk irritation eller inflammation i underarmen.

En langsom genoptræning med hjælp fra håndledsbind, hvor du skiftevis belaster dine håndled med og uden håndledsbindet, sørger for at hvile og vigtigst af alt at mærke efter og følge kroppens tempo, så ikke du ikke risikere at forværre problemet.

Anvend wrist wraps med omtanke

Vi anbefaler ikke, at du render rundt med wrist wraps, straps eller håndledsbind hele tiden. Er der konstant pres på leddet, mindskes bevægeligheden og blodgennemstrømningen nemlig, og huden får samtidig svært ved at ånde. Håndleddet skal gerne opleve sin fulde mobilitet, så ikke musklerne bliver ”dovne” og svækkede.

Du bør i bund og grund anse wrist wraps som et redskab, en støtte og et hjælpemiddel, der giver håndleddet support. Det er altså mindst lige så vigtigt at holde håndleddet ved lige og ikke bare forlade sig på håndledsbindet. Du bør træne og tilvænne håndledsmuskulaturen til det arbejde den skal udføre, sørge for at holde den smidig og bevægelig, for eksempel huske strækøvelser, pauser og eventuelt massage af området.

En håndledsbeskytter er altså ikke ligesom et stykke tøj, der pynter, men et redskab med en særlig funktion. Et håndledsbind i god kvalitet gør det muligt at mindske risiko for skader, giver mulighed for flere og bedre præstationer på træningsbanen eller som kærkommen ekstra støtte i hverdagen.

Wrist wraps virker

Håndledsbind og wrist wraps er efterhånden et naturligt stykke udstyr i sportstasken hos atleter, fitnessudøvere og fysisk aktive. Udbredelsen af håndledsstøtte til træning er ikke en tilfældighed, for det virker at anvende wrist wraps – wrist wraps er lige så effektivt støttende og skadesforbyggende for eliteatleten som for den glade amatør, der skal til at løfte sin første vægtstang.

Køb dine nye wrist wraps online hos Fitness Engros

Har du fundet et par wrist wraps, der passer til dine behov? Så bestil nemt online i dag. Bestiller du du dine wrist wraps inden kl. 14 på hverdage, og har vi det givne produkt på lager, sender vi din ordre samme dag. Når vi har modtaget din bestilling, vil levering normalt tage 1-5 hverdage. Læs vores leveringsbetingelser her.

Har du desuden brug for hjælp til dit valg af wrist wraps eller har du andre spørgsmål? Så sidder vores kundeservice klar til at hjælpe dig. Du kan også chatte med os direkte online. Så sørger vi for, at du får fuld tilfredshed med dit nye køb.

Mød vores konsulenter - kontakt dem her
Vores salgsteam står altid klar til din opgave
Her kan du betale med Dankort, VISA og MasterCard Her kan du betale med Anyday MobilePay Viabill GLS Pakkeshop Click & Collect (i 2630 Taastrup)