Sådan rengør du bedst din yogamåtte
- af
12.07.2022


Vi har samlet en guide til, hvordan du med ganske få huskeregler, passer bedst muligt på din yogamåtte. Det kan ikke undgås at din yogamåtte med tiden vil blive mærket af brugsspor, men med den rette rengøring kan du forlænge levetiden af din måtte. 

Vi anbefaler at du rengør din yogamåtte efter hver yogatime. Alle vores yogamåtter fra Equilibrium kan tørres af med en hårdt opvredet klud. Det er ikke nødvendigt at du bruger sæbe eller lignende for at rengøre måtterne.
Hvis din yogamåtte benyttes til rigtig svedige yogatimer, anbefaler vi, at du søger for at aftørre måtten grundigt efter brug. 

For alle yogamåtter gælder, at de skal være helt tørre, inden de rulles sammen. Hvis du selv medbringer din yogamåtte til træning, bruger den til en rigtig svedig yogatime eller lignende, ruller du blot måtten sammen efter endt træning og tager den med dig hjem. Når du er kommet hjem, bør du rulle måtte ud igen og lade den tørre helt. Herefter kan du rulle yogamåtten sammen. 

Yogamåtter med kork 

Vi har flere yogamåtter der indeholder kork og fælles for dem alle er, at de sagtens kan tåle at blive tørret af med en fugtig klud. Det er vigtigt at du er opmærksom på, at korkmåtter ikke må gennemvædes eller ligge i blød. Når yogamåtten er rengjort, skal den tørre helt, inden den rulles sammen. Vi anbefaler at du undgår at opbevare din yogamåtte så den bliver udsat for direkte sollys. Det vil forringe levetiden og kan i nogle tilfælde også give synlige afblegninger.